FIM sætter strøm til SuperEnduro World Championship - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

FIM sætter strøm til SuperEnduro World Championship

FIM ændrer reglerne til SuperEnduro World Championship så elektriske køretøjer fremadrettet kan deltage på lige fod med forbrændingsmotorer.
17/10-2024 kl. 09:23
Anslået læsetid: 2 Minutter

Om du er til elektriske køretøjer eller ej, så har du garanteret hørt om Stark Varg. En crossmaskine, som bragede ud gennem motorcykelverdenens løse underlag kort før jul 2021, med 80 hestekræfter, et maksimalt drejningsmoment på svimlende 938 Nm og fin samlekvalitet med en lang række stumper, som også er at finde på eksempelvis Husqvarna og KTM.

Stark Varg er i vores øjne et ganske underholdende stykke legetøj, men andre ser maskinen som et vigtigt værktøj i fremtidige jagter på pokalen i diverse motorløb.

Et af de løb kunne være FIM SuperEnduro World Championship, og her levede den elektriske motocrossmaskine faktisk op til kravene for deltagelse.
Men dagen før 23/24-sæsonen startede, ændrede FIM reglerne, så det alligevel ikke var muligt at køre med i åbningsløbet i Frankrig.

En drastisk beslutning, som rystede flere i det hjørne af motorsportsverdenen, og som faktisk satte FIM i et ret dårligt lys. Men nu har FIM endnu engang justeret reglementet, så det i den næste sæson – som starter d. 14/12 med åbningsløbet i Polen – er tilladt at deltage på elektriske cykler.

Kun i SuperEnduro

At lukke elektriske køretøjer ind på banen i direkte konkurrence mod cykler med forbrændingsmotorer er ifølge FIM-præsident Jorge Viegas en naturlig del af motorsportens evolution, da man jo allerede rider på den elektriske bølge i MotoE, Trial og E-Xplorer.
Men det er ærligt talt lidt mystisk at trække MotoE med ind i den sammenligning, da de elektriske asfaltædere jo ikke er i direkte konkurrence med “almindelige” motorcykler.

“For at dette kunne ske, har FIM investeret tid og research i at finde den korrekte balance i performance mellem de to konkurrerende teknologier, så de kan køre side om side retfærdigt og sikkert” siger præsidenten og fortsætter:
“For at tillade elektriske motorcykler i Prestige-klassen har vi skabt nye krav, regler og sikkerhedsstandarder, herunder sporbestemmelser for at undgå enhver form for skævhed mod enten forbrænding eller elektrisk. Endelig forbliver Prestige-klassen åben for alle hold og motorcykler, der overholder de eksisterende regler, så jeg er sikker på, at det bliver en interessant og spændende racersæson,”

Det kan for nogle måske lugte lidt af, at FIM har følt sig lidt presset til at trække sin beslutning om ikke at lade el-cykler deltage tilbage. Men under alle omstændigheder kan elektriske knoldhoppere fremadrettet deltage i FIM SuperEnduro World Championship, men KUN i denne klasse indtil videre.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start