Video: Sådan bygges de elektriske motorcykler fra finske Verge - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Sådan bygges de elektriske motorcykler fra finske Verge

MagaCin har fulgt Verge lige fra fødslen, og det er ganske interessant at se, hvordan finnerne egentlig bygger deres motorcykler.
CO
21/10-2024 kl. 08:18
Anslået læsetid: 4 Minutter

Den mangeårige MagaCin læser husker muligvis den finskproducerede elektriske motorcykel fra RMK Vehicle Corporation, som MagaCin har fulgt stort set lige fra fødslen.
I 2018 kunne vi oplyse læserne om, at RMK E2 skulle sættes i produktion i 2019, og i begyndelsen af 2019 blev den elektriske motorcykel stadig med modelnavnet RMK E2 afsløret som fungerende prototype med løftet om 320 Nm i baghjulet.

Nogle måneder senere blev den finske ellert annonceret snart salgsklar, og relativt kort tid efter lovede folkene bag firmaet store nyheder snart.
Det holdt stik på mere end en måde, da motorcyklen pludselig skiftede navn til Verge, men vi syntes både dengang som nu, at det aller mest spændende var, at den elektriske motorcykel skilte sig ud fra mængden med elmotoren integreret i et baghjul uden nav.

Vores læsere har altså gennem årene kunnet følge den ret anderledes motorcykel i en lang række artikler, hvor MagaCin helt tilbage i 2019 såmænd også var et smut forbi Verge’s stand på efterårets traditionelle mc-messe EICMA i Italien.

Se den innovative finske motorcykel på video enten i MagaCin’s arkiv med TV-shows eller i artiklen, der er linket til under dette afsnit.

Tættere på Verge

Det var i begyndelsen af motorcyklens historie ikke specielt let, at fravriste folkene bag RKM E2/Verge uddybende forklaringer og detaljer om motorcyklens konstruktion.
Spencer Cutlan som vi fik en sludder med på EICMA i 2019, var dengang som nyansat ikke specielt teknisk inklineret, og vi havde gennem årene en opfattelse af, at folkene bag projektet holdt kortene meget tæt ind til kroppen.

Vi blev dog lidt klogere på udviklingen af motorcyklen, da vi iført mundbind i 2021 igen var forbi Verge’s stand på EICMA og endnu en gang fik en sludder med Cutlan Spencer, som nu havde lidt mere styr på sagerne. Her erfarede vi blandt andet, at motoren var videreudviklet til tredje generation, og at motorcyklen endelig var godkendt til gadekørsel.

Første danske prøvekørsel af Verge

Meget vand er rendt gennem åen siden dengang, og i Januar 2023 blev en Ny Verge TS Ultra med 201 hk og 1200 Nm afsløret ved forbrugernes store elektronikmesse CES i Las Vegas. Efterfølgende lancerede Verge en Mika Häkkinen Signature Edition, som var designet i samarbejde med den tidligere Formel 1 kører Mika Häkkinen med to VM-titler på CV’et, kort tid efter indgik Verge Motorcycles et samarbejde med Tesla, og få uger senere fik MagaCin langt om længe mulighed for, at stå for den første og eneste danske prøvekørsel af Verge TS Pro.

Uagtet vi i 2023 grundet Verge’s ultra-korte stop i Danmark ikke gennemførte en længerevarende test af Verge TS Pro, så fik vi dog et hæderligt førstehåndsindtryk af modellen.
Derudover indviede personalet fra Verge os i en anelse flere detaljer vedrørende motorcyklens igangværende udvikling, konstruktion og opbygning, men vi kom heller ikke dengang helt i mål.

Senere samme år kunne vi oplyse om, at den finske motorcykel får kunstig intelligens, og i begyndelsen af 2024 lød det fra officielt hold, at Verge opruster med mere teknologi.

En tur på Verge Motorcycles fabrikken

Vi har gennem årene løbende udfrittet personale fra Verge om detaljer vedrørende motorcyklen, og i forbindelse med testkørslen af Verge TS Pro fik vi igen at vide, at en temmelig stor andel af motorcyklen bygges af Verge selv.
Det kunne nogle måske forholde sig en anelse skeptisk til, men nu har Verge stillet en video til rådighed, som ganske fint illustrerer, hvordan de finske motorcykler skrues sammen.

Så blev vi så meget klogere, men vi forestiller os, at udviklingen af mærkets motorcykler på ingen måde er gået i stå.
Det har været en ret speciel og underholdende oplevelse, at følge en motorcykel helt fra fødslen og gennem dens opvækst. Så vi i skriver os bag øret, at det nok kunne være meget sjovt endnu en gang, at besøge mærkets stand ved den snarligt kommende mc-messe EICMA i Italien.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start