SEAT producerer respirator med motor fra vinduesvisker
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Respirator med vinduesviskermotor

Der er akut mangel på respiratorer i Spanien. Derfor samler SEAT-fabrikken nu respiratorer i stedet for Leon. SEATs ingeniører har været med til at udvikle den nye respirator.
03/04-2020 kl. 22:34
Anslået læsetid: 1 Minutter

SEAT-fabrikkerne er lukket midlertidigt for at reducere spredningen af coronavirus (COVID-19), men i én produktionslinje arbejder 150 medarbejdere på højtryk. Det er på fabrikken i Martorell, hvor en produktionslinje, som normalt producerer SEAT Leon, nu producerer respiratorer.

“Vores motivation er, at vi med vores knowhow kan masseproducere udstyr, som kan redde liv” siger Nicolás Mora fra produktionsområdet i Martorell.

Produktionen omstillet på bare en uge

På rekordtid – kun en uge – har han og kollegerne omstillet produktionslinjen fra at samle biler til at samle respiratorer, som består af mere end 80 elektroniske og mekaniske komponenter.

Nogle af komponenterne er dog ikke helt ukendte for produktionsmedarbejderne, for respiratoren ved navn OxyGEN, som SEATs ingeniører har været med til at udvikle, benytter sig bl.a. af dele fra en gearkasse og en tilpasset elmotor fra en vinduesvisker!

Det handler om at redde liv

Teamet af ingeniører og andre produktudviklere lavede hele 13 prototyper, før de kom frem til den respirator, som er sat i produktion. Den er nu i en længerevarende test som et led i godkendelsesprocessen, inden den bliver taget i brug på spanske hospitaler. I mellemtiden fortsætter SEAT-medarbejderne ufortrødent produktionen.

“Alene det at vide, at vi har forsøgt at redde liv, gør vores indsats det hele værd” understreger Francesc Sabaté fra forskning og udvikling hos SEAT.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start