Masser af spændende 2025 nyheder fra Honda på EICMA - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Masser af spændende 2025 nyheder fra Honda på EICMA

2025 CB1000 Hornet og CB1000 Hornet SP er endelig på vej til brugerne, Honda GB350S kan lægges under juletræet i år, Honda's nye V3 motor med elektrisk kompressor kommer i udbredt bred anvendelse, og mærkets første sportslige elektriske motorcykel er klar i 2025.
CO
09/11-2024 kl. 14:52
Anslået læsetid: 3 Minutter

Den velorienterede MagaCin læser var allerede før efterårets mc-messe EICMA i Fiera Milano i Italien bekendt med, at Honda CB1000 Hornet er på vej til slutbrugerne, at der er mindre opgraderinger til 2025 Honda CMX500, og at Honda CMX1100 opdateres til 2025.

Det var nemlig oplysninger som alle sammen var tilgængelige før efterårets internationale mc-messe, men Honda havde ikke desto mindre – man fristes til at sige som sædvanlig – en pænt stor overraskelse i ærmet, som ingen havde set komme, ved deres traditionelle pressekonference på EICMA.

Udover den spændende nye V3 motor med elektrisk kompressor præsenterede Honda en stribe 2025 nyheder, der alle sammen kunne ses på mc-messen, og MagaCin var som sædvanlig også forbi Honda’s stand, hvor vi som altid fik kyndig assistance på vores rundtur forbi de mest interessante 2025 nyheder fra det japanske mærke.

Se videoen over artiklen hvor Mads fra Honda Danmark udover at fortælle om udvalgte 2025 nyheder også delagtiggør seerne i, at Honda GB350S, som er ny på det danske marked og prissat til kr. 49.995,-, faktisk lander hos danske forhandlere tidsnok til, at den klassisk udseende Honda roadster kan pakkes ind i gavepapir, og lægges under juletræet.

Derudover fik vi også et kig på den opdaterede NC750X, som ifølge Honda’s egen beskrivelse byder på et skarpere udseende og forbedrede dobbelte 296 mm skivebremser. Dens brændstofeffektive 745cc motor og 23L opbevaringsplads gør modellen ideel til både daglig pendling og længere ture.

Honda XL750 Transalp er klar til eventyr i 2025 med nye forbedringer, Honda ADV350 har fået opdateringer vedrørende komfort og teknologi, og Honda CUV e er Honda’s nye elektriske scooter, som repræsenterer Hondas fokus på bæredygtighed og innovation, hvor Scooteren er skabt til bypendling og tilbyder en brugervenlig oplevelse med nul-emissions teknologi.

Læs eventuelt mere om seneste nyt i Honda’s 2025 modelprogram på denne side, og se billederne Honda har delt fra EICMA via opslag på sociale medier.

På mc-messen afslørede Honda også mærkets 2025 EV Concepts, hvor Honda’s første sportslige elektriske motorcykel med betegnelsen EV Fun Concept allerede skulle blive tilgængelige hos forhandlerne i 2025, og derudover EV Urban Concept som omfavner Honda’s vision om fremtidig bæredygtig urban mobilitet.

Honda sigter med egne ord efter at øge udbuddet i deres elektriske line-up med en hensigt om, at blive førende indenfor elektriske motorcykler.

Som du kan se i videoen over artiklen, fik vi også i denne omgang en lille sludder om 2025 CB1000 Hornet og CB1000 Hornet SP, som nu langt om længe bliver tilgængelige for danske købere. Og når vi nu er i gang med videoerne, så lad os da lige kaste et blik på den seneste video Honda har delt, hvor værten i videoen endnu en gang fastslår, at gedehamsen eller hvepsen stikker hårdere end nogensinde før.

Logistikken tillod desværre ikke, at få samtlige 2025 nyheder fra Honda med i videoen, men så kan hele Honda’s 2025 line-up til gengæld ses i videoen nedenfor.

Altså masser af spændende 2025 nyt fra Honda, hvor vi både ser frem til at høre mere om det som er på udviklingsstadiet, men måske i virkeligheden ser mest frem til at teste de realiserede modeller.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder! – Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start