Nyt Pirelli Diablo Powercruiser
Vi har nok alle sammen bemærket, at der lige pludselig er flere motorcykler på vejene.
Det skyldes, efter en herlig optakt med blandt andet Motorshow i Herning og Motorcykeludstillingen i Lokomotivværkstedet, at en ny sæson er slået i gang, og der er faktisk ikke mere end en god måneds tid til årets traditionelle åbning af Bakken.
En ny sæson er for mange ensbetydende med klargøring af motorcyklen, og i den forbindelse skal der såmænd nok også være en del, der er på udkig efter et sæt nye dæk af seneste generation.
En snak om lige præcis det emne har denne skribent for nylig haft med en kammerat, som blandt andet kører Harley-Davidson V-Rod, og som er godt og grundigt træt af, at køre speedway ud af svingene, når der gives lidt frisk gas på kølig asfalt med fugtige pletter, nærmest uanset hvilke dæk han har monteret.
Den snak om speedwaykørsel vakte minder til dengang, da MagaCin i 2016 havde fornøjelsen af at køre en stribe Harleyer med den dengang nye Milwaukee Eight motor.
Der er dog løbet en del vand gennem åen siden dengang, og løsningen på kammeratens problem kunne eventuelt være montering af de nye Pirelli Diablo Powercruiser, som ifølge Pirelli er specielt udviklet til Custom-Touring motorcykler, og i særdeleshed de sportslige af slagsen i form af såkaldte Performace-Baggere, og som dækkets navn indikerer på modeller i segmentet Powercruisere.
Sådan lyder det fra Pirelli, der i en rundsendt pressemeddelelse ikke blot fortæller at, The new product is intended for Custom-Touring motorcycles, in particular the sportiest ones often revisited in a performance bagger, club style and power cruiser, men også informerer om, at den seneste tilføjelse til Diablo serien er designet til at være den nye reference i segmentet vedrørende håndtering og greb i underlaget selv på vådt underlag.
Det nye Pirelli Diablo Powercruiser er netop præsenteret ved Daytona Bike Week, der afvikles 28. Februar til 9. Marts, og Pirelli har i forbindelse med lanceringen delt nedenstående video.
Det er de færreste såkaldte Powercrusiere, der kører med 17″ dæk i begge ender, og Pirelli oplyser om, at interesserede må vente lidt på samtlige størrelser af de nye trædepoter.
Men det er måske ventetiden værd, da de nye Pirelli Diablo Powercruiser i løbet af året bliver tilgængelige i interessante størrelser, der spænder fra 16″ til 21″ tommer for forhjulets vedkommende, og bagerst fra 16″ til 18″.
For Pirelli’s nye Diablo Powercruiser fremhæver dækproducenten selv både en Sporty soul og Custom spirit samt nedenstående højdepunkter.
- Racing inspired structures for sporty cruisers motorcycles*
- Slick shoulder to enhance performance in dry condition
- The iconic flashy mark in the tread design, recalled also in the sidewall
- Silica enriched dual compound rear for high grip and control*
- Dynamic handling with high level of steering precision
- Excellent traction and stability at high speed
- High visibility sidewall design
En spændende nyhed fra Pirelli som især tilgodeser dem, der ønsker at køre deres Powercruisere med nedlægning, og som interesserede kan læse meget mere om på denne side dedikeret til det nye Pirelli Diablo Powercrusier.