KBC garanti overtrumfer dansk købelov
KBC er herhjemme måske ikke den mest kendte producent af styrthjelme, men mærkets globale popularitet hersker der ingen tvivl om. Specielt amerikanerne har taget mærket til sig.
For at understrege deres klippefaste tro på egne produkters kvalitet og designs, har producenten nu introduceret 5 års garanti på alle deres hjelme. KBC hjelmene lever op til en række nationale og internationale sikkerhedskrav, og opfylder således kravene for den amerikanske SNELL sikkerheds standard, den amerikansk DOT mærkning, det australske QAS, det europæiske ECE 22.05 og den engelske ACU Gold standard. Alle hjelme leveret i Europa er ECE 22.05 certificerede.
De 5 års garanti gælder fra købsdatoen, men strækker sig derudover til 6 år fra fremstillingsdatoen. Derfor behøver forbrugeren ikke fortvivle hvis hjelmen har ligget på lager et års tid. Garantien omfatter materialedefekter samt fejl på arbejdets udførelse ved fremstillingen. Ved en evt. klagesag, vil KBC efter eget valg erstatte hjelmen med en tilsvarende ny eller lignende hjelm.
Produktmanager for Europa, Loz Broers: ”Vi lægger meget stor vægt på gennem strenge kvalitets og sikkerheds kontroller, at gøre alt i vores magt for at sikre et produkt af høj kvalitet. At vi indfører en 5 års garanti, viser den tiltro vi har til vores produkter”.
KBC er et af markedets hurtigst ekspanderende hjelm leverandører, og leverer hjelme til ca. 75 % af verdens førende moto-X kørere.
Det er svært ikke at byde et tiltag som dette velkommen.
Uanset hvilken hjelm man ønsker, så husk at undersøge sikkerheden på: http://sharp.direct.gov.uk/search/