Kim scholder - Nimbus Japan rundt på 4 uger
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nimbus Japan rundt

Kim brugte 4 uger i Japan
CO
09/07-2009 kl. 12:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

En del af os ville hvis vi besluttede at køre en tur til en udenlandsk destination, måske vælge et lidt anderledes transportmiddel end Kim Scholer fra Danmark, som nok traf en lidt utraditionelt beslutning før en tur Japan rundt.

Kim ombyggede sin Nimbus og mente at når den var ganske pålidelig her hjemme, hvorfor skulle den så ikke også være det i Japan.

Hele projektet var Kim’s 50 års fødselsdagsgave til sig selv.

Nimbus’en blev forvandlet til en ”Bobber” ved at montere et HD sæde, nogle MZ stumper, HD 18 tommer hjul, motocross styr plus forskellige andre dele.

Derudover byggede han en transportkasse i stål som kunne skilles ad og pakkes sammen igen så den evt. kunne transporteres på cyklen, og sendte derefter cyklen af sted som indledning på eventyret.

Noget af opholdet foregik i byerne, men meget af tiden gik med at køre på bjergveje, hvor hastighedsbegrænsningen på 35 mph og masser af sving som passede cyklen perfekt, var ideelle til rigtig hyggelig sightseeing.

Turen indebar at Kim mødte en masse spændende og hjælpsomme mennesker som bl.a. værkstedsindehaveren Shuichi, alias ”Crazy Pete”, der har en meget fin samling klassiske cykler.

Derudover har han truffet personer som den kendte Shinya Kimura fra Zero Engineering, og Chicara Nagata, en meget anerkendt custom bygger.

Det lykkedes også danskeren at få noget banekørsel puttet ind i programmet, hvor han ved ”the Time Tunnel Vintage Motorcycle Festival” nær mount Fuji, kørte på banen sammen med forskellige klassiske racere, herunder Norton Manx’ og sågar en gammel race præpareret japansk Rikuo.

Kim har en blog som ganske forbløffende hedder ” Nimbus Motorcycle Trip in Japan”, hvor han i detaljer videregiver oplevelser og erfaringer.

Der er masser af interessant og underholdende læsning, så en kop kaffe på bordet inden man kaster sig over beretningen, er måske ikke nogen dårlig ide.

Læs Kim’s beretning her: http://nimbusijapan.blogspot.com/

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start