Elektrisk styrthjelm - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Elektrisk styrthjelm

Amerikanerne oplyser os
CO
28/07-2009 kl. 07:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Lige siden udviklingen af styrthjelme tog fart, har fokus primært været rettet mod beskyttelse ved styrt, og mod at gøre styrthjelme stadigt lettere.

Akuma Helmets som er baseret i San Antonio – Texas, har nu fundet på noget nyt at udstyre deres hjelme med.

Akuma’s Integrated Power System (I.P.S), består af et genopladeligt lithium-ion batteri og et ledningsnet integreret i hjelmens skal.

Denne feature er udtænkt af udvikleren Kerry Harris, og Akuma mener de med introduktionen af firmaets nye produkt, kan være medvirkende til at øge sikkerheden og udvide anvendeligheden ved dette tiltag.

En indbygget LED lampe nær førerens pande skulle gøre det lettere for bæreren bla. at læse kort, eller inspicere motorcyklen når mørket falder på.

Bagerst på hjelmene er monteret LED lamper som kan både blinke og give fast lys.

Fremtidige modeller vil byde på videreudvikling af LED lamperne, og man vil såmænd også tilbyde indbygget Bluetooth som kan anvendes til bla. kommunikation og GPS.

Akuma hjelmene leveres med anti-dug visir som har en ridsefast coating, UV beskyttelse og angiveligt evnen til at afvise vand, olie og andre sjove ting. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start