Dugfriske billeder af Hypermotard 796
Anslået læsetid: 1 Minutter
Ducati er som nævnt i en tidligere artikel her på siden, ved at være klar til søsætning af modellen Hypermotard 796, som i høj grad er baseret på 1100 versionen.
De centrale data for Hypermotard 796 lyder som følger:
796 cc
Tørvægt: 167 kg
Effekt: 81 hk
Drejningsmoment: 75,5 Nm
APTC våd slipperkobling
825 mm sædehøjde (20 mm lavere end Hypermotard1100)
Motoren er en helt ny ”Desmodue”, hvor producenten har fokuseret på brændstofforbrug og lavere forurening. Ducati angiver at den nye motor vil kunne strække de dyre dråber til lige over 20 kilometer pr. liter.
Hypermotard 796 bliver lagervare hos din lokale forhandler fra November måned, og farvevalget kommer til at stå mellem mat sort, mat hvid eller traditionel Ducati rød.