Amerikansk MC-journalist kritiserede SNELL
Hvor kritisk skal man være som journalist eller skribent, hvor hensynsfuld skal man være overfor sponsorer og annoncører, og hvor detaljerede og personlige holdninger kan man tillade sig at give udtryk for.
Det er ikke utænkeligt at disse spørgsmål været oppe at vende mere end en enkelt gang for en amerikansk mc journalist.
Efter i mange år at have fungeret som journalist for det amerikanske ’Motorcyclist’ som med et oplag på næsten 230.000 trykte månedlige eksemplarer er et af verdens største MC-magasiner, blev Dexter Ford i efteråret fyret fra bladet.
En række e-mails som norske mc24.no henviser til, indikerer at opsigelsen kan knyttes til blandt andet en kritisk artikel Dexter Ford forinden skrev for New York Times.
I den famøse artikel forholdt Dexter Ford sig temmelig kritisk til den amerikanske SNELL mærkningsordning for styrthjelme, og det udløste tilsyneladende en del røre fra flere hjelmproducenter som også er blandt bladets annoncører.
Dexter Ford har længe været en kontroversiel person blandt hjelmproducenter, og er ikke selv i tvivl om sammenhængen mellem de kritiske artikler og fyresedlen.
’Motorcyclist’s’ chefredaktør Brian Catterson erkender at hjelmproducenter blandt annoncørerne tidligere har talt om at afbryde samarbejdet, men at det ikke er tilfældet i denne omgang.
Dexter Ford hævder selv at:
“Motorcyclist clearly lets their advertisers dictate not just what they run, and the opinions expressed on their products, but also who their writers are. And even what their writers write for real, world-class papers like the New York Times.”
Læs mere om sagen og se rækken af emails her: mc24.no
0 personer snakker om “Amerikansk MC-journalist kritiserede SNELL”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Ligesom her i Danmark, har man altså heller ikke ytringsfrihed i USA.
Sagen her har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Ford har da bare sagt sin mening uden at overveje konsekvenserne af sine udtalelser. Det sker hele tiden – En Amerikansk general er da også fornylig blevet gået grundet sine udtalelser.
Ytringsfriheden er der, men den er ikke altid gratis.
Sagen har måske ikke noget med ytringsfrihed at gøre, men den har bestemt noget med pressefrihed at gøre. Det er jo ikke specielt holdbart, at medierne ligger under for annoncørerne i en grad, så de ikke kan skrive 'det rigtige', hvad det så end betyder. I USA findes der endda et motorcykel-magasin, der slet ikke vil have kommercielle annoncer, netop for ikke at være i lommen på nogen: http://www.mcnews.com/mcn/
Annoncør- og ejerpression er ikke kun forbeholdt USA. I Danmark har vi da oplevet lidt pression, eller måske snarere straf, da Mærsk satte Berlingske til salg efter artiklerne om Riffelsyndikatet. Se evt her for mere: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=11633