Roadracing: Rossi’s lillebror på sejrsskamlen - Luca Marini
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rossi’s lillebror på sejrsskamlen

Luca Marini vandt årets første 80cc løb
CO
12/04-2011 kl. 20:58
Anslået læsetid: 1 Minutter

MotoGP stjernen Valentino Rossi’s stedbror Luca Marini, er lige som brormand bidt af en gal motorcykel, og satser benhårdt på en karriere som professionel racerkører.

13 årige Luca sluttede 2010 sæsonen på sin 125cc Honda med en samlet sjetteplads ud af 38 deltagere i sin klasse for 70cc-125cc racere, og blev noteret som højest rangerede firetakts kører.

I 2011 kører Luca en 80cc totakts racer for Team RMU i kampen om det italienske Minibike mesterskab.

For at bidrage til forvirringen hedder RMU team makkeren Riccardo Rossi, men er ikke i familie med hverken Valentino Rossi eller Luca Marini.

Luca Marini og Valentino Rossi har samme mor, som må siges at brillere ved at opfostre yderst kompetente racerkørere.

Luca startede i pole position ved årets første løb i 80cc klassen, og forblev ganske enkelt i den position indtil han passerede det ternede flag.

’Lillebror’ var ganske naturligt overordentligt tilfreds med sejren, og udtalte efterfølgende at resultatet var vigtigt for den fremtidige karriere som racerkører.

Valentino Rossi er ikke længere nogen vårhare i motorsports sammenhæng, så det kan måske berolige tilhængere at lillebror står på spring for at overtage, når storebror på et tidspunkt beslutter sig for at indstille karrieren.

Luca Marini kan sagtens være et navn vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start