Motorcykler og internet - Oversigt over hjemmesider
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykler og internet

Her findes det du søger
01/07-2011 kl. 21:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Trods tidligere tiders advarsler, om internettet som en døgnflue, må man sande at internettet har fat i næsten alle danskere. Dermed også de danske med motorcykel-interesse.

Rene netsider om motorcykler på vores danske sprog, er desværre stadig begrænset i antal, men dem der er i luften gør et godt stykke arbejde for at udbrede alt om den tohjulede interesse.

Af nyhedessider er der en håndfuld, der arbejder hårdt på udbredelse af nyheder omhandlende motorcyklerne.

* bike.dk – En sportslig orienteret side, der gør mest i roadracing og anden motorsport. Bike opdateres typisk med 1-3 nyheder ugentlig. Et godt sted for dem der elsker motorsport.

* magacin.dk – Vi prøver at brede os, men kræver næppe nogen forklaring. Du er her jo nu.

* mctc.dk – Mest korte nyheder og rygter, da større ting gemmes til deres trykte magasiner. MCTC opdateres ikke regelmæssigt. Nogle dage bringes op til 3 nyheder, andre dage bringes ingen. Et godt sted for de skæve vinkler, sjove videoer etc.

* motorcykler.dk – Tidligere en side hvor private hjalp med skriverierne, men siden har desværre ligget stille de seneste år.

* mczonen.dk– Var meget lig motorcykler.dk, men også den har ligget død det seneste 1-2 år.

Der er utvivlsomt flere, men de er meget små med få brugere.

Af community sider, også kaldet netværk eller brugergrupper, er der kun en 3 stykker på dansk.

* dk.fritid.motorcykel – Dette er den ældste, men også den der er mest gammeldags i udformning. Dette er et levn fra usenet tiden. Siden bruges af en mindre gruppe ægte entusiaster, og har ry for at være særdeles seriøs.

* motorcykelgalleri.dk – Danmarks ubetinget største community side. Her er så mange brugere, at svar på spørgsmål leveres på få sekunder fra brugerne. Motorcykelgalleri.dk er godt men desværre ikke gratis at benytte.

* motorcykelforum.dk – Lander nok et sted mellem de to ovenstående. Her er ikke uendeligt antal brugere men tonen er oftest god, men siden har måske mere præg af digital-motorcykel-klub.

Ifølge internet fremtidsforskerne lever store community-sider på lånt tid. Fremtidens brugere vil kun læse om netop deres egen interesse. Derfor lever de digitale mærkefora godt. Af meget besøgte kan nævnes VFR Klubben – SV RiderCBRklub –  Blackbirdklub. Vi gider åbenbart ikke læse om Honda, hvis vi selv kører Suzuki. Vi på MagaCin tror på community siderne lever længe endnu, men husk at svar fra andre brugere ikke nødvendigvis er sandhed og fornuftig omtanke bør benyttes.

Omkring salgssider er det mere vanskeligt. Der er få der bruges, men mange der tilbyder køb og salg af motorcykler.

* 123mc.dk – Det største marked indeholdende flest annoncer. Gratis at benytte og ret nemt at benytte når det ønskede skal søges.

* dba.dk – En gammel kending der sælger alt fra huse til knappenåle, men altså også motorcykler. Færre annoncer end hos 123mc.dk men stadig mange maskiner at vælge imellem. Kræver dog betaling for salg. Kan være vanskeligt at søge det ønskede.

* guloggratis.dk – Som navnet antyder er salg gratis. Færre maskiner at vælge imellem, sammenlignet med de ovenstående. Ret rodet at søge i, da annonceopretterne ikke altid opretter i rigtig kategori.

* motorcykelgalleri.dk – Ikke et regulært salgsmarked, og indeholder kun få maskiner.

Der er flere salgssider end de ovenstående, men de har kun få brugere, og få annoncer.

God tur rundt i den digitale motorcyklisme.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start