På mc uden kørekort ved FDM Jyllandsringen

Da min far kom hjem fra generalforsamling i MCTC, fortalte han, at klubben i samarbejde med MagaCin, 123mc og FDM, ville arrangere en dag på Jyllandsringen, hvor folk uden kørekort kunne prøve at køre på en rigtig motorcykel. Jeg var straks fyr og flamme og ringede til min kæreste, Jesper. Selvfølgelig ville han også med.

Min far har haft motorcykel, siden han fik kørekort, og livet med og omkring motorcykler har altid været en væsentlig del i vores tilværelse. Jeg har været med bagpå, siden jeg var 3 år. Først i barnesæde, så i sidevogn og senere igen på bagsædet. Af mine 5 søskende har de 4 enten haft eller har motorcykel, og min mor har også kørt selv i en periode. Jeg er næsten 17, og det ligger ligesom i kortene, at jeg også skal have mc-kørekort og mc, når jeg bliver 18.

Da jeg for godt et år siden skulle have knallert, overbeviste min far mig om, at jeg skulle have en med gear og ikke en scooter. Jeg søgte længe på nettet og fandt endelig en Rieju Matrix RS50, der både kunne opfylde min fars og mine krav – den skulle se smart ud og ligne en mc! Det er en spansk knallert med 6-gearet Minarelli motor, fuldkåbe og skrivebremse både for og bag.

Efter længere tids søgen fandt vi en let brugt i Randers, forhandlede lidt pris og kørte de 200 km fra Sønderjylland for at se på den. Ejeren fortalte, at den kørte lidt for stærkt (han havde fortalt sin far, at den kørte ca. 45 km/t). Min far tog en kort prøvetur, og så blev handelen afsluttet, Riejuen kom op i vores kassevogn og kørt hjem.

Vel hjemkommet blev Riejuen igen startet, en GPS blev sat på, og så skulle min far lige prøve, hvad den kunne. GPS’en viste lidt over 110 km/t med medvind og lidt ned ad bakke, så det var ikke rigtig en begynderknallert for en pige på 16 år, ca. 165 høj og spinkelt bygget.

Altså måtte vi i gang med at drosle den ned. Et arbejde jeg også fik lov til at være med i. Det var sjovt både at skille den ad, finde ud af hvordan tingene fungerede og så samle igen. Vi lavede den, så den kørte godt, men ikke vildt. Jeg har nu kørt på den i godt et år. Det skal også fortælles, at mine forældre forlanger, at jeg altid kører med ordentlig mc-tøj, god hjelm og handsker.

Whoah!

Endelig oprandt dagen for arrangementet ved Jyllandsringen. Min far skulle hjælpe lidt ved MCTC klubbens stand og ved indgangen, så vi skulle tidligt af sted. Desværre i bil, da vi var 3 personer og ikke mere har vores FJ med Comet sidevogn.

Vi kom godt en halv time før åbningen og hjalp med at sætte klubbens telt op og gik så rundt for at se lidt på de mc’er, man kunne prøve på anlægget. Der var en række små choppere samt nogle Kawasaki ER-6’ere – uha, de så store og tunge ud!

Vi var blandt de første, der skulle prøve, så på med vores medbragte mc-tøj, hjelme og handsker (hvis man ikke selv havde, kunne man låne).

Da mit nummer blev kaldt af en kørelærer, fulgte jeg lidt nervøst med. Han spurgte, hvilken motorcykel jeg ville prøve. Jeg fortalte, at jeg var lidt bange for, om ER-6’eren var for tung, men fik lov til at sætte mig op på den og ligesom ”føle” den. Den mærkedes slet ikke så tung som forventet, så jeg bestemte mig for at tage chancen.

Kørelæreren trak mc’en frem, gav en kort instruktion om kobling, gear (som jeg jo kendte i forvejen) og om at koble blødt til med let gas (ikke som Rieju’en, hvor man starter og kører op til små 9.000 omdrejninger inden gearskift.

Første gang lavede jeg et lille hop på en halv meter, og så stoppede motorcyklen. Næste gang gik det meget bedre, og jeg kørte rundt, mens den stakkels kørelærer løb ved siden af og fortalte, hvad jeg skulle gøre.

Sådan gik der måske 3 minutter, men hold op, hvor det føltes som lang tid. Koncentrationen var 100%. Lige pludselig fortalte kørerlæreren mig, at jeg skulle ud på en længere bane og køre selv. Juhuu! Der skulle køres slalom mellem kegler, men der var også nogle lige stykker, hvor man kunne komme lidt op i fart. Jeg fik fire runder, nåede op i 3 gear, og omdrejningstælleren viste op til 3.500. Whoah, hvor var det lækkert!

Efter mig blev det Jespers tur. Han kørte lidt friskere til end mig, men var lige så vild med oplevelsen.

Efter kørslen var det rigtig godt at kunne tale med både nogle forhandlere og nogle erfarne mc’ister om, hvilken mc jeg skal vælge, når jeg bliver 18, for nu er det helt sikkert, at jeg skal have min egen mc. Bagsædedagene er ved at være talte.

Både Jesper og jeg fik senere endnu en gang på banen, og allerede her var fortroligheden med mc’erne blevet større, og vi kunne give lidt mere gas. Det gjorde oplevelsen endnu bedre.

Vi talte med mange på vores alder ved arrangementet (endda nogle der var kommet helt fra København for at deltage) og alle gav udtryk for, at det havde været drønsjovt at prøve at køre på mc under så betryggende forhold, og at de i hvert fald skulle have kørekort til mc. Vi kan kun opfordre MCTC til at gå ind i lignende arrangementer rundt om i landet.

PS. Lige nu står valget mellem Honda CBR 250, Kawasaki Ninja 250 eller en droslet Kawasaki ER-6.