DM roadracing: Danske roadracere svigter DM
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danske roadracere svigter DM

Heldigvis opvejes dette af de mange spændende klassiske motorcykler
29/04-2012 kl. 11:30
Anslået læsetid: 1 Minutter

Næste weekend skal første afdeling af DM roadracing i Danmark anno 2012 afvikles. Tilmeldingsfristen er netop passeret, og det samlede deltagerantal er endt på 49. 49 racerkører der skal fordeles ud på 4 klasser, superbike, supersport, Begynder 600 og Begynder 1000.

Det betyder få roadracere hvert af de 4 DM løb, hvilket er ærgeligt. Trist når roadracing med mange deltagere kan være en fascinerende sport at beskue. 

For ca. 10 år siden var tilmeldingsmængden ved store løb i Danmark massiv. Da var det ikke unormalt med op til 60 tilmeldinger i f.eks Begynder 600 alene, og dengang var der 7-8 aktive roadracing klasser, mod kun 4 nu.

Heldigvis er 35 klassiske maskiner tilmeldt to retroklasser, hvilket viser de klassiske og historiske stadig har fans. De klassiske klasser er ofte store tilskuer-magneter.

Hvad der skyldes denne nedgang ved vi ikke på MagaCin, men vi har hørt fra nogle af roadracing-drengene, at den manglende interesse fra aktørernes side skyldes for få årlige DM løb, hvorfor forholdet mellem køretid og investeringssum gør roadracing mindre interessant.

Derfor en lille opsang til de danske roadracing aktører. Meld til, så fremtiden bringer flere arrangementer, og så tilskuerne kan få en på opleveren.

På MagaCin håber vi fremtiden bringer god vind for sporten, for fortsætter de uheldige tendenser frygter vi roadracing kan forsvinde i Danmark. Få tilmeldinger betyder nemlig arrangør-underskud, hvilket betyder færre fremtidige arrangementer, som igen medfører færre aktører. Altså den onde skrue uden ende.

Del med en ven

0 personer snakker om “Danske roadracere svigter DM

  1. Ved der kommer flere tilmeldinger "håber på mange"
    Det koster kun 200,- at efterandmelde husk der er meget køretid.
    Ser frem til en god weekend med masser af godt Roadracing og hygge i piten.
    Carsten Lauridsen
    CarstensMC.

  2. Ja, dansk RR er som Hjemmeværnet ctr USA's hær, desv. men det tror da fa.. med de få baner, der er.. byg nogle flere omgående – og lav nogle flere klasser. Dødtræt af 4 cyl screamers – vil se RD Cup genoplivet – og Battle of Twins. Jeg har 2 RD 350 YPVS, der gerne vil have (og give) tørre tæsk – gerne i en classic DM-serie, hvor den deltager sammen med 4 cyl 4t 4-650 cc fra dengang, evt også ER6, SV 650, RS 250, GPZ 500 S – fedt race..

  3. Jeg har nu altid godt kunne tænke mig at køre. Men med de her uduelige forhold vi har herhjemme, med sippede folk og instandser der konstant sætter en kæp i hjulet for noget, så snart det bare "larmer" det mindste. Så har jeg droppet det for mange år siden.
    At skal køre udenlands for at træne. Det er jo totalt til grin :-/

  4. Nu har der siden Arilds tid aldrig været nogle nævneværdige muligheder for at køre på Dansk jord. Jyllandsringen har traditionelt kun haft eet decideret løb om året og Ring Djursland var i mange år lukket for race. Og det forhindrede da ikke en – næsten – uendelig række af topkørere melde sig under fanerne op gennem 80'erne og 90'erne
    Så mon ikke at årsagen skal ses som en mellemting mellem forkælet tankegang ( "kan det ikke blive i min kommune, gider jeg ikke" ) og økonomisk stagnation?
    Måske skulle DMU se på, hvad der trækker deltagere i Sverige og begynde at agere ud derfra? Tanken om en Inter Nordisk Løbsserie ville da ligge lige til højrebenet.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start