Nu starter MC salget for alvor
Af statistik bliver man klog. Sådan forholder det sig ihvertfald når der tales salg af brugte motorcykler. År efter år har statistikken på 123mc.dk vist, at allerede 1. januar starter søgningen efter brugte motorcykler for alvor.
Efter 1. januar går det kun en vej, og det er mod stadig flere daglige søgninger. En optur der topper allerede primo april. Januar starter med ca. 30.000 daglige motorcykel-søgninger. Primo april topper med godt 80.000 daglige motorcykel-søgninger. Efter medio april er antal søgninger efter motorcykler faldende igen.
De der ønsker motorcykel, leder derfor langt tidligere på sæsonen, end før andtaget.
Er du ude for at sælge din nuværende maskine, eller i markedet for at bytte til anden model, er det altså nu projektet skal startes.
Køberne bruger ofte tid på beslutning om køb, og da mange ønsker den nye maskine i garagen når forårets første solstråler rammer, begynder købsforberedelserne for mange straks efter årets start.