Motorcykelkøb bliver billigere og billigere
Renten på motorcykellån sænkes konstant. Faktisk er renten på de billigste lån nu næsten på niveau med inflationen, hvilket betyder at lån til motorcykel kan gøres gratis.
Tidligere, 2-4 år siden, så vi renter på ca. 6% fra de største finansieringsselskaber. Senere kom nogle med ca. 4% i rente, og senest har vi nu set 1,95% i rente på motorcykellån.
Xpedit er de første der kan tilbyde rente på niveau med inflationen, men vi gætter på mange andre der finansierer motorcykler, hurtigt følger eksemplet fra Xpedit. Desværre gælder den billige Xpedit rente kun i kommende weekend.
Med tidens billige lån, er det ikke svært at forstå hvorfor motorcykelsalget igen går frem. Specielt brugte sælger godt, hvilket utvivlsomt skyldes tidens mange billige finansieringsmuligheder.
0 personer snakker om “Motorcykelkøb bliver billigere og billigere”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Expedit er BMW forhandler og BMW finans er forholdsvis billige. Det er en anden snak hvis man ser på MC-Finans, som er et Nordea selskab. Dem kan man ikke lige frem kalde billige. Andre "mærke" finasieringer imponerer heller ikke ligefrem. Har lavet en sammenligning af månedlige udgifter på f.eks. en Suzuki til 100.000 og en BMW til 148.000, hvor jeg har forsøgt at tage højde for udgifter til benzinforbrug, serviceomkostninger, serviceintervaller, finansieringsomkostninger, udbetaling, forsikring. Det var lidt af et arbejde at indhente oplysninger, undersøge service intervaller, ca. omkostninger til service besøg osv. men resultatet var interessant. Jeg regnede med 6000 km pr. år. TCO (Total cost of ownership) inkl. udbetaling, delt med de 96 måneder som jeg regnede med som finansieringsperiode, viste en forskel på under 100 kr i månedlige udgifter. Det kostede således ca. 255.000 at eje BMW'en mod 245.000 for Suzuki'en i de 8 år. Så kan man selv gætte på hvilken en man får mest for brugt efter 8 år og med 48.000 km på tælleren og tage det med i regnestykket. 🙂
Xpedit er også autoriseret Kawasaki forhandler.
Ja, men det er BMW finans der har den lave rente. Ikke Xpedit sådan som jeg har forstået det. Men jeg ved ikke om BMW finans vil finansiere en Kawasaki hvis den er købt hos Xpedit. Det er muligt. I så fald kan man nok også få finansieret en Honda billigt hos MP i Odense. 🙂
Hm… 'Næsten billigere end kontantkøb'… Det er vidst noget af et postulat !. Glemmer man ikke liiiige at tage højde for etableringsomkostninger af lån etc. ??. Jeg kunne godt tænke mig at se nogle egentlige udregningseksempler som understøtter postulatet – F.eks. sammenlignet med en kassekredit eller et alm. forbrugslån…