Skift rolig lyddæmper på motorcyklen
MagaCin får mange spørgsmål vedrørende udskiftning af lyddæmper på motorcykel. Er skift er fuldt lovlig bare simple regler følges.
En lyddæmper skal altid være godkendt til gadekørsel, hvis den skal være lovlig i dansk trafik. Simpelt er det at undersøge om en lyddæmper er lovlig. Kig efter et stort E som er godkendelsen. Lyddæmpere uden dette E er ikke lovlige på landevejen. Nogle lyddæmpere er enddog udstyret med teksten “Not For Road Use” og er naturligvis ikke lovlige i trafikken.
Flere lyddæmpere er udstyret med en såkaldt DB killer. Når denne udtages er lyddæmperen ikke lovlig mere. Derfor skal denne være monteret konstant når der køres i offentlig trafik. En DB killer må kun udtages når der køres på lukkede anlæg.
Købes en brugt motorcykel, er det vigtig at undersøge om maskinen har en E mærket lyddæmper med i handlen. Uden en sådan kan det blive en umulighed at få maskinen godkendt i synshallen.
Altså, E mærke og eventuel DB killer monteret. Så er du fuldt lovlig.
0 personer snakker om “Skift rolig lyddæmper på motorcyklen”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Dog skal man lige være opmærksom på om der originalt er monteret katalysator i udstødningen for så kan det da ikke være lovligt at eftermontere et uoriginalt system uden? hvis man kikker på systemer til Blackbird står der på mange slipon potter at de dækker fra 97' – 06' men fra 01' er der monteret kat i bagpotterne som man jo fjerner, og dermed har man jo lavet en konstruktiv ændring på udstødningen!, det er ikke for at fluekneppe, men engang imellem bliver man stoppet af en betjent der har forstand på motorcykler
Mvh Jan Funch Nielsen
JFN. Flere uoriginale slip-on potter fås også med enten indbygget kat eller kat i et lille mellemstykke som monteres umiddelbart før potten (bla. Acrapovic til Bird'en)
Mvh.
Niels