Yamaha R25 – Sport i miniput størrelse
Valentino Rossi om Yamaha R25
Yamaha har gennem mange år produceret en R1 og en R6 model. Begge er det noget nær det skarpeste i sportsklassen. Specielt Yamaha, R6 har gennem mere end 10 år været toppen af poppen i supersportklassen.
Senest har vi også set en Yamaha R 125 her i landet. En lille rask racer, hvor ungdommen har fået sportsdesign i voksenklasse, trods en yderst begrænset motorydelse.
Nu kommer endnu en Yamaha R model på markedet. Maskinen hedder R25, og er en fuldblods-sportsmaskine i 250 ccm klassen. I første omgang er denne forbeholdt det asiatiske marked, men sådan starter mange mindre motorcykel deres liv. Efterfølgende kommer de så til vesten.
Yamaha R25 har de rigtige dimensioner. Bagdæk i 140/70-17 og fordæk i 110/70-17 giver denne lille racer visuel volumen. Husk Ninja 250 kun benytter 130/70-17 bagdæk.
Desværre vil Yamaha ikke ud med motorens ydelse, men rygter fra Yamaha fabrikken taler om over 35 hk i den lille paralleltwin.