Kom med MagaCin og 123 på rejse - Medlemsrejse 2014
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MagaCin medlemsrejse i uge 27 (Udsolgt)

Medlemsrejse klar til booking - Fede veje og skøn fyraftensafslapning
18/02-2014 kl. 13:45
Anslået læsetid: 1 Minutter

Konceptet med to hoteller bibeholdes. Turen bliver dog i 2014 afviklet baglæns, sammenlignet med tidligere. I 2014 startes med 3 dages ophold på hotel i Østrig, og afsluttes med 3 dage på hotel i Italien. 

Igen bliver mødested et hotel syd for München. Hotellet hedder Gasthof Zur Post. Terminen hedder igen lørdag-fredag. Det betyder afgang Gasthof Zur Post, 82067 Schäftlarn, lørdag d. 28. juni kl. 10.00 – fredag d. 4. juli kl. ca. 14.00.

Transporten til og fra Gasthof Zur Post, 82067 Schäftlarn, vælger du selv. Nogen kører på MC. Andre medbringer MC i bil til startpunktet, og nogle benytter autotoget til Munchen.

Helt anden indkvartering end tidligere

Hotellerne er meget anderledes end tidligere. Hvor tidligere års hoteller lå i højden, er dette års hoteller i dalene. Det betyder sol og varme ved dagens afslutning, når der skal indtages fyraftensøl og fortælles fantasihistorier. Naturligvis er de begge MoHo hoteller, så hyggeligt samvær med andre motorcyklister fra Europa må påregnes.

Faciliteterne er også helt anderledes på dette års hoteller sammenlignet med tidligere. Seneste års hoteller var med wellness, en facilitet ingen benyttede. Dette års hoteller er uden wellness, men er udstyret med swimmingpool og fantastisk badesø. Så kan dagene afsluttes med en kold øl og en dukkert i poolen i Østrig og en svømmetur i søen i Italien. Husk badebukser.

Ydermere er begge hoteller belliggende i byer med andre MC samlingssteder, cafeer og resturanter, så aftenlivet også kan nyedes væk fra hotellet.

Kortere dagsture

Dagsturene vil i 2014 blive kortere, så fyraften kan holdes omkring kl. 16.00. Så kan de der ønsker lidt mere kørsel selv begive sig ud på de skønne veje, mens andre soler, bader og fortæller skønne løgnhistorier.

Alle turene vil i 2014 være planlagt hjemmefra. I 2014 vil dette ikke kunne ændres på turenes mål. Ruterne er fast, da guiderne skal have tid til at planlægge gode ture. De der ønsker at gennemkøre andre veje, kan bruge fritiden om eftermiddagen til selv at udforske de sjove krøllede asfalt.

Fakta om turen

Igen skal der opereres med to hold. Et hold for dem der ønsker moderat tempo. Samt et hold for dem der er til det mere friske tempo. Guiderne i 2014 bliver to køreinstruktører, nemlig Tommy Rønn og Jesper Jordan Mikkelsen.

www.mc-travel.dk er igen teknisk arrangør, så deltagerne er sikret via rejsegarantifonden.

Grundet lidt finere hoteller i 2014 bliver deltagerprisen pr. person i dobbeltværelse 4.195 kr. Tillæg for enkeltværelse 1.600 kr.

Prisen inkluderer:

6x overnatning i Østrig/Italien i dobbeltværelse

6x morgenbuffet i Østrig/Italien

6x aftenmenu i Østrig/Italien

1x sikkerhed via rejsegarantifonden

1x velkomstøl i Østrig

Prisen inkluderer ikke:

Brændstof, drikkevarer, frokost etc.

Maksimalt 18 deltagere, så skal din plads sikres bør booking foretages snarest – Vel mødt.

Book rejsen direkte via dette link til MC Travel booking (Email) – Udsolgt, men venteliste er en mulighed.

Del med en ven

0 personer snakker om “MagaCin medlemsrejse i uge 27 (Udsolgt)

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start