Svindel fælder kursusudbyder - AMU Djursland - Snyd
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Svindel fælder kursusudbyder

AMU Djursland irettesat af undervisningsministeriet
09/03-2015 kl. 16:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

En oplyst kursuspris gennem foråret i diverse motorcykelmedier, på sølle 244 kr. for et todages kursus, lød næsten for godt til at være sandt. Det viser sig nu at den annoncerede pris var snyd og bedrag, og dækkede over en langt højere pris i praksis. Altså for godt til at være sand.

Det var nyhederne i TV der fangede forsøg på snyd med AMU midlerne. Tradium AMU Djursland havde annonceret de billige motorcykelkurser med AMU tilskud, men da det i praksis er umuligt at udbyde et motorcykelkursus til de danske motorcykler med AMU tilskud, er undervisningsministeriet gået ind i sagen.

Derfor skal alle der er tilmeldt de annoncerede AMU kurser til 244 kr., aflevere et skema, hvor deres arbejdsgiver skal dokumentere at et sådan kursus giver medarbejderen forbedrede kompetencer i den daglige arbejdsdag, samt at motorcyklen bruges som værktøj i arbejdsdagen. Kan dette ikke dokumenteres er der ingen AMU støtte og kursisten udstyres med ekstraregning.

I praksis er der ingen der kan udfylde AMU regelsættet, hvorfor ingen får det annoncerede kursus til 244 kr. Det betyder at tilmeldte kursister modtager en ekstra regning på 2.622 kr. hvortil der også skal tillægges forplejning.

En regulært røverkøb af et motorcykelkursus, ender derfor med at blive et meget dyrt motorcykelkursus for 1,5 dags undervisning.

En sådan vildledende markedsføringspris, som ingen reelt er berettiget til, er imod alle markedsførings-regler. Og MagaCin har de sidste dage modtaget flere mails fra utilfredse motorcyklister der troede de skulle på kursus til 244 kr.

Det kan undre at AMU Djursland igen forsøger med AMU midler til motorcykelkursus, da de for 5-6 år siden forsøgte samme løsning, som da også blev standset af undervisningsministeriet.

I en drømmeverden vil det da være fantastisk hvis alle vi motorcyklister kunne købe dygtiggørelse på statens regning. Men sådan spiller undervisningsministeriet åbenbart ikke.

Disclamer: Foto stammer fra et regulært MC kursus uden det omtalte AMU tilskud, og kan derfor ikke forbindes med de annoncerede ulovlige tilskud.

Del med en ven

0 personer snakker om “Svindel fælder kursusudbyder

  1. Har også modtaget det skema men det kan de godt glemme for mig kan de ikke snyde. Bliver sgu da bare væk for de skal ikke ændre prisen på den måde overfor mig.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start