Marc Marquez vinder motoGP løb på Sachsenringen
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marc Marquez tilbage i topform

Efter en super weekend for Marc Marquez med pole position og bedste træningstider lykkedes det endelig for ham at vinde et løb igen
12/07-2015 kl. 22:02
Anslået læsetid: 1 Minutter

Dagens løb blev vundet suverænt af Marquez foran Pedrosa og Rossi. Efter en flyvende weekend for Marquez med hurtigste tider hele vejen igennem, sluttede han som nummer 1 foran sin teamkollega Pedrosa. Lorenzo startede som nummer 3 men lavede endnu en gang en fantastisk start og gik den lange vej udenom de to Hondaer i første sving. Undervejs berørte han Pedrosa et kort øjeblik, men med sædvanlig is i maven holdt Lorenzo på og var i stand til at føre løbet de første 5 omgange. Herefter gik Marquez forbi for aldrig at se sig tilbage igen.

Rossi gav den gas og kæmpede sig stille og roligt op på en 2. plads efter at have overhalet Iannone, Pedrosa og Lorenzo. Pedrosa kom dog stærkt igen i sidste halvdel af løbet og var i stand til at overhale Rossi. Doktoren var dog ikke helt tilfreds med dette og lagde et gevaldigt pres på Pedrosa resten af løbet, men uden held. Pedrosa lavede sin bedste placering i lang tid og holdt sin 2. plads hele vejen hjem.

Marc gik i mål 2,2 sek foran Pedrosa og vandt dermed sit 6. løb i træk på Sachsenringen. Men endnu bedre for os publikum, lader han til at være tilbage i sin tidligere form, så det bliver spændende at se om han kan gøre noget seriøst ved sin placering i den sidste halvdel af sæsonen.

Alle MotoGP stjernerne holder sig nu en velfortjent sommerferie og vil ikke være på skærmen de kommende uger.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start