De vigtige 20%
Der er stor forskel på brugtkøb fra forhandler og privat. Faldgrupperne ved forhandlerkøb er få, mens mængden af mulige problemer ved brugtkøb fra privat er flere. Derfor bør brugte motorcykler fra private være mindst 20% billigere end tilsvarende motorcykel fra forhandleren.
Hos forhandleren er køber sikret mod pant, der kan gøre et brugtkøb til en rigtig dyrt indkøb, hvis ikke denne sikring findes. Og netop sikring mod pant i køretøj findes ikke ved brugtkøb fra privat. Det betyder at man som køber af brugt motorcykel fra privat, kan ende med at overtage sælgers gæld hvis ikke forundersøgelse udføres.
Hos forhandleren er alle køb fulgt af de lovpligtige 24 måneders reklamationsret. I den virklige verden betyder dette 6 måneders 100% garanti, også kaldet formodningsreglen. Og efterfølgende 18 måneders mulighed for at kunne diskutere sig til fejlretning. Ved køb fra privat findes ingen reklamationsret, hvilket betyder købt som beset. Også inklusive medleverede fejl.
Et eksempel kan være en brugt motorcykel til f.eks 50.000 kr. fra forhandler. Der skal ikke være mange fejl på en sådan motorcykel, før udbedring af fejl koster langt over 20% af købsprisen. De fleste motorskader løber hurtig forbi de 20%, ja selv fejl på f.eks elektronisk instrument nærmer sig hastig de 20% af salgsprisen for fejlretning.
Specielt på brugte motorcykler med mere end 5 år på bagen, er de 20% privat-køb-rabat, ekstra vigtig. Kun få vil opdage et træt motorleje eller nedslidte ventiler der arbejder på sidste vers når en brugt motorcykel købes. De 20% rabat ved privatkøb er derfor vigtig, så kistebunden indeholder økonomi til udbedring af eventuelle fejl. Ved køb fra forhandler har man som forbruger minimum 6 måneder til at opdage fejl, hvilket minimerer risici for triste merudgifter.