Lorenzo reducerer Rossi's VM føring til kun 11 point
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marquez vinder dramatisk løb

Lorenzo reducerer Rossis VM føring til kun 11 point
19/10-2015 kl. 09:44
Anslået læsetid: 2 Minutter

Marquez vandt løbet med kun 0.2s foran Jorge Lorenzo, med Andrea Iannone som 3´er foran Valentino Rossi, som til sin store ærgelse måtte nøjes med en fjerde plads.

Løbet havde alt: masser af overhalinger, masser af fysisk kontakt, en mesterskabstitel på spil og sågar en havmåge der skulle påkøres undervejs.

Iannone lavede en kanonstart og skød afsted med Lorenzo og Marquez halsende efter sig. Lorenzo overtog dog hurtigt føringen, men Ducatien havde power nok til at få Yamahaen til at se helt bovlam ud på langsiden og herefter var Iannone igen I føring. Kort tid efter ramte han dog en stor havmåge, hvilket forståeligt nok fik ham lidt ud af fatningen, som Lorenzo straks udnyttede og kom foran igen.

Pedrosa, Crutchlow og Rossi kom lige efter og der var en indædt kamp om pladserne som ikke er set før I Motogp I årevis. Hold nu op hvor der blev skiftet pladser i et væk.

Lorenzo begyndte at trække væk fra de andre, men utroligt nok lykkedes det Iannone, Marquez og Rossi at trække ham ind igen, selvom de samtidig lå og kæmpede indbyrdes om placeringerne. Og med 10 omgange igen var Lorenzos føring væk.

Herfra og til målstregen kunne hvilken som helst af de fire have vundet. Der blev kæmpet og skiftet pladser uafbrudt. Rossi overhalede Marquez, for samtidig at blive overhalet af Iannone, der lige tog dem begge i samme sving, samtidig! Og selvom Iannone sad på missilet fra Bologna, som var I stand til at trække fra alle på langsiden, var der ingen tvivl om at hans evner var fuldt på højde med de andre tre.

På sidste omgang gik Marquez helt agurk. Han kæmpede sig fri af Iannone og overhalede Lorenzo, der ellers havde fået lavet lidt luft til de andre, et par sving før målstregen.

Iannone og Rossi kæmpede også til det sidste og rørte hinanden, men det blev Rossi der træk det korteste strå.

Marquez havde gemt det bedste til sidst og sluttede med en fastest lap og blev samtidig den yngste Motogp stjerne der har vundet 50 løb. Godt gået!

Lorenzo kom på podiet for 10´ende gang I år og fik dermed reduceret Rossis føring til kun 11 point. Og dermed bliver spændingen om hvem der vinder årets titel nu endnu mere spændende.

Pedrosa sluttede 5´er foran Maverick Viñales, Suzuki, og Cal Crutchlow. Pol Espargaro sluttede før sin bror Aleix og Bradley Smith kom I mål som nummer 10.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start