Så gik den danske start - Roadracing anno 2016
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Så gik den danske start

Der var race i luften ved Jyllandsringens 50 års jubilæum
25/04-2016 kl. 17:45
Anslået læsetid: 5 Minutter

Weekenden d. 23.-24. april gik starten for den danske RR sæsonen på FDM Jyllandsringen. 

MagaCin.dk var derfor taget afsted mod den midtjyske racerbane,  for at se hvad der er sker indenfor toppen af dansk RR. Igen i år kører der motorcykel med når DTC afvikles. Vi blev mødt af 45 top motiverede kørere i alle aldre, alle med forskellige forudsætninger, og alle med forskellige ambitioner. Alle 45 kørere tog sig god tid til at snakke og møde publikum samt presse. Der var genrelt en rigtig god stemning i ryttergården, som bestod af en blanding af biler og motorcykler. Vi talte med tre forskellige kørere, fra tre forskellige klasser. Bla. vinderen fra hovedløbet i superbikeklassen.

Tino Hole 

Et ungt talent på blot 13 år deltog i Moto3 klassen på sin Honda 125. Han startede i alder på sølle 9 år, og det var heller ikke meningen han skulle have kørt med i årets Moto3 klasse. Tino havde forsøgt at få en dispensation til at køre med i den europæiske liga, men det var ikke mulig før det fyldte 14 år, men i Danmark gik det altså. 13 år på Moto3 er imponerende.

Det ligger nærmest i kortende at Tino skal ende i motorsportens brutale verden, farmand Søren Hole er mange gange dansk mester i diverse RR klasser og dermed et særdeles kendt ansigt på div racerbaner.  Søren Hole er også en af de markante profiler i Moto3 teamet, både som rådgiver og pitchef, som ikke kun Tino, men også de andre ryttere i stalden kan drage nytte af.

Det endte med en 4. plads ved dagens løb for Tino, i et felt med mange skrappe og mere erfarne kørere. Vi på MagaCin.dk glæder os til at følge unge Tino på racerbanerne. 

Mike Spile 

Igen i år var Mike Spile at finde i dansk RR, trods seneste års fravær,  hvor han fokuseret på at køre Ducati TTS i den europæiske klassiske division. I år er Mike Spile klar på igen at sætte sig på ryggen af den mere moderne 2008 Yamaha R6,  og vise vejen rundt på banerne i Danmark.

Mike har været igennem en skulderoperation kort inden sæsonstart, hvilket viste sig ikke at gå ubemærket hen, da Mike var hæmmet af smerter under løbende. Som hos mange andre teams, havde Mikes mekaniker en dobbeltrolle, da mekanikeren også skal indtage faderrollen.

Mike Spile er tilfreds med at de igen i år kører med ved DTC løbende, da dette kan sætte ekstra fokus på RR sporten, og kørene derved lettere vil kunne tiltrække sponsorer. Desværre er det på bekostning af køretid når RR deltager med bilerne. Mike Spile startede flot som nummer 4 i dags løb, men måtte udgå med en defekt motorcykel. 

Finn Søgaard 

Må sige at være underdog i dette års felt. Med få trackdays som erfaring, har han besluttet sig for at kaste sig ud i RR verdenen på en ny 2015 Yamaha R1, i en alder af 54 år. Finn fortæller at han har leget med ideen i de sidste 4 år, og nu skulle det altså være. Alle brikkerne er faldet på plads, og økonomien er moden til den vilde RR verden.

For Finn er det sporten ren hygge og dermed udelukkende for fornøjelsen skyld, han drømmer ikke om en sen karriere i MotoGP eller lignende. Finn Søgaard havde da også sine problemer med at følge med i Rookie 1000 klassen. Trods han ellers tog en fin placering om lørdagen i regnvejr, hvilket ifølge ham selv, skyldes at han kører på Michelin.    

Alex Schacht 

Vinder af weekendens superbikeklasse, er en af de helt stor kanoner i dansk RR. Den blot 22-årige Alex kører igen på dansk grund, efter havde kørt i den europæiske superstockklasse.

Alex Schacht må betragtes som en af de mest professionelle kørere indenfor dansk RR, og det ser man tydelig når man kigger på det store setup som bla. består af en fabriks Ducatiracer, med racer ECU i Magneti Marelli trim. Samt mekanikere fra ind og udland. 

Alex deler i år telt med Moto3 kørende, som han tager under sine vinger for at guide dem i motorsportens verden. Noget de unge kørere udnytter til fulde. 

Alex Schacht er glad på sportens vegne, for at de igen er kommet ind under DTC vingerne. Alex mener det med at til at løfte sporten, men også Alex generes af den minimale køretid. Så lidt køretid giver ikke mange chancer til at sætte cyklen op efter forholdene, og Alex udtaler bl.a.  “Efter den nye asfalt er lagt på er der kommer væsentligt mere bid i banen, og grundet den manglede testtid valgte han køre med sidste års setup, selvom jeg kunne have trukket flere kræfter ud af Ducatien på banen med den nye asfalt.” 

Alex Schacht vandt overlegent. Måske grundet en af de stærke konkurrenter, Ulrik Døssing Nielsen, måtte udgå med kølerproblemer. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start