Rossi udgår på hjemmebane efter kamp om førstepladsen med Lorenzo
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lorenzo vinder på Mugello

Rossi udgår på hjemmebane efter kamp om førstepladsen med Lorenzo
22/05-2016 kl. 21:57
Anslået læsetid: 2 Minutter

Valentino Rossi måtte desværre udgå med tekniske problemer på niende omgang efter at have kæmpet indædt om førstepladsen med Lorenzo, men til gengæld fik de 100.000 tilskuere en formidabel kamp at se mellem Lorenzo og Marquez, der sluttede med kun 19/1000 sekund mellem dem.

For første gang siden 2008 lykkedes det Valentino Rossi at starte fra pole position på sin hjemmebane, Mugello. Da både Lorenzo og Marquez samtidig startede fra anden række var forventningerne til den lokale helt med rette  skyhøje.

Maverick Viñales (Team Suzuki Ecstar) og Andrea Iannone (Ducati Team) startede sammen med ham på første række, men de begge fik en elendig start og det lykkedes Lorenzo at lave en kanon start der placerede ham på førstepladsen i første sving. Vinales faldt helt ned på en 11. plads!

Jack Miller (Estrella Galicia 0,0 Marc VDS), Alvaro Bautista (Aprilia Racing Team Gresini) og Loris Baz (Avintia Racing) væltede alle tre i første sving, så det var en meget dramatisk start på dagens løb.

Rossi forsøgte desperat at passere Lorenzo med adskillige fejlslagne angrebsforsøg. Men Lorenzo forblev cool og svarede igen med nogle utrolige præstationer under indbremsningen. Deres indbyrdes kamp tillod til gengæld Marc Marquez (Repsol Honda Team) at indhente Yamaha parret, og trioen blev adskilt af under et halvt sekund.

Længere nede i feltet havde Iannone og Viñales genvundet pusten fra deres dårlige start præstationer lå nu nr. 7 og 8.

På niende omgang blev publikum pludselig stumme da lokalhelten Rossis Yamaha pludselig måtte udgå med tekniske problemer.

Løbet blev dog ikke mindre spændende da Lorenzo nu havde fået selskab af Marquez i stedet. Og han var i kamp humør i dag og gav den hele armen. Han så da også ud til at skulle stikke af med sejren til sidst, men det lykkedes på mirakuløs vis Lorenzo at få drevet Yamahaen op på siden af Hondaen og en smule forbi da de røg næsten samtidig over målstregen.

Iannone lå længe og kæmpede om tredjepladsen med Pedrosa og Dovizioso, og det lykkedes ham til sidst at komme i mål knap 2/10 sekund før Pedrosa.

Lorenzo forlader dermed Mugello med en ti points føring foran Marc Marquez og er nu 37 point foran Rossi.

Under løbet lykkedes det Andrea Iannone at køre 354,9 kilometer i timen, og dermed at sætte en ny topfart rekord i MotoGP!

Del med en ven

0 personer snakker om “Lorenzo vinder på Mugello

  1. Shark og Michelin bliver kede af at I bliver ved med at hive de gl. billeder frem…………..

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start