Den gamle rekord er på 3256,5km på 24 timer, beat it
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Flest kilometer på 24 timer

Den gamle rekord er på 3256,5km på 24 timer, beat it
21/02-2017 kl. 12:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

På ryggen af en BMW K1600GT har Carl Reese tænkt sig at slå rekorden I flest antal kørte kilometer på 24 timer.  Amerikaneren Carl Reese har en forkærlighed for langdistance rekorder, og har gennem tiden deltaget i flere forskellige af slagsen. Rekorden er i dag 3256,5km og det kræver en pæn gennemsnitshastighed igennem alle 24 timer at slå den. Rekordindehaveren er Matthew McKelvey fra syd Afrika, han satte rekorden i 2013.

I den gamle rekord er gennemsnitshastigheden 136 km/t, det er vel og mærke inklusiv den tid der bruges på at tanke og spise lidt mad undervejs, og ikke mindst et toiletbesøg. Altså skal hastigheden ligge pænt højt når der køres. Lad os antage at det er muligt at nøjes med 3 timers samlet stoptid, så kræver det en hastighed i gennemsnit den tid der køres på godt 155 km/t for at tangere den gamle rekord. Hastigheden forventes at ligge på omtrent 200 km/t rundt på banen, så der er mulighed for at slå rekorden, og det er jo målet.

Hvordan skal rekordforsøget så finde sted? Ja med den hastighed, og det antal kilometer er der ikke plads til spildtid, så det skal afvikles på en oval bane med stejlkurver. Rekordforsøget skal finde sted lørdag den 25 februar i år, det er i næste weekend. Guinness rekord vil dække denne begivenhed fordi den finder sted på en bane. Banen er en dæktest bane som Continental dæk har i Uvalde, Texas. Banen er 13,68km lang og der skal mindst køres godt 239 omgange førend rekorden vil være slået.

Resultatet må være at Carl er godt rundtosset efter de 24 timer, og det er selvfølgelig spændende om han vil lykkedes med at slå rekorden.

Hvem er så ham Carl? Han er såmænd entreprenør i byggebranchen, og han har en svaghed for langdistance rekorder på motorcykel. Han er meget seriøs med sit forsøg, og har droppet kaffe, te og sukker 8 uger før forsøget. Som han siger, ”når man drikker kaffe i rigelig mængde hver dag, har koffeinen ingen effekt mere, og man kan falde i søvn lige efter en kop kaffe. ” Og Carl vil gerne kunne dokumentere at han overhovedet ikke har været under indflydelse af stimulanser, og tager derfor en dopingtest efter rekordforsøgt for at blive husket for at han var 100% ren under forsøget. 

Om man får ondt et vist sted af at sidde på en motorcykel i 24 timer uafbrudt er der nok ingen tvivl om, men med fysisk træning i forhold til at kunne klare opgaven, har Carl valgt at gå all in. Dermed er mulighederne der for at forsøget kan lykkes.

Lidt ekstra udstyr er der sat på BMW K1600 GT motorcyklen, kraftigt LED lys med 30.000 lumen i styrke, det kan gøre vejen foran motorcyklen til næsten dagslys. Batteriet er udskiftet med et lettere Lithium-ion batteri, her spares 3,2 kg, der er sat en ekstra tank på passagerpladsen med 30 l benzin og der er en 27 liters tank foran. Rækkevidden før der skal tankes er derfor omtrent 644km. Vindskærmen er gjort mindre, for at mindske vindmodstanden. Der er monteret carbon hjul på cyklen som er monteret med Continental Road Attack 2s, EVO GT. Valget af dæk skyldes at der er chance for regn under rekordforsøget, og dækket har i test gjort sig bedst i vådt føre. Der er et forventet dækskifte ved omkring 2500 km fordi dækkene blive slidt helt flade under forsøget.

Der vil blive sendt live fra forsøget, og motorcyklen vil være udstyret med 360 grader kamera, så der kan sendes billeder til Facebook. Samtidig vil det være muligt at følge med i alt hvad der sker undervejs. 

Del med en ven

0 personer snakker om “Flest kilometer på 24 timer

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start