Yamaha 2WD
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha halvt elektrisk

2WD patentansøgning lækket
21/03-2017 kl. 15:30
Anslået læsetid: 1 Minutter

Konceptet vedrørende elektrisk drevne køretøjer bevæger sig til tider i uforudsigelig eller uventet retning, ofte hjulpet på vej af teknologiske landvindinger, opgraderet knowhow og ind imellem assisteret af et tilbageblik i historiebøgerne.

Flere motorcykelproducenter har tidligere præsenteret modeller med træk på begge hjul, og det er efterhånden en del år siden Yamaha præsenterede deres Yamaha 2-Trac concept.

Noget tyder på at producenten med de tre stemmegafler som logo ikke har opgivet ideen om 2WD motorcykler, men endda er gået et skridt videre, ved at kombinere tohjuls træk med tidens elektriske trend.

En smule sund skepsis skader ikke når rygterne svirrer, men disse nyligt lækkede tegninger fra en patentansøgning, viser angiveligt et koncept hvor forhjulet drives af en nav-monteret el-motor.

El motoren drives af et batteri monteret under benzintanken, og en konventionel forbrændingsmotor sørger for baghjulets fremdrift.

Langt fra alle patentansøgninger finder anvendelse i praksis, men ikke helt uinteressant at flere producenter stadig bruger kræfter på at udvikle 2WD motorcykler.

Spændende om der virkelig er en halvt elektrisk Two Wheel Drive Yamaha på tegnebrættet, og endnu mere spændende hvis ovenstående reelt udmunder i en fremtidig 2WD gade model.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start