Yamaha bekræfter: der kommer flere trehjulere - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha bekræfter: der kommer flere trehjulere

Først kom Yamaha Tricity og så kom Niken. Snart kommer "the missing link" mellem de to
27/02-2018 kl. 08:25
Anslået læsetid: 1 Minutter

Yamaha Tricitys danske salgstal er ikke prangende, for nu at sige det på godt jysk. Men hvis man kigger på Sydeuropa hvor afgifterne er mindre, går det bedre. Og Yamaha ser en forretningmulighed i de trehjulede maskiner, viser den hypede offentliggørelse af Niken.

Yamahas CEO Yoshihiro Hidaka udtalte i forbindelse med en præsentation af Yamahas overordnede resultater, at der kommer en ny række trehjulere. Præsentationsmaterialet (se billede) antyder en maskine til at fylde hullet mellem Tricity og Niken. Men hvilken form den vil tage, ligger stadig hen i det uvisse. Tricity appellerer til scooterfolket og Niken til svingglade tech-freaks, så man må sige der er stort råderum til at designe.

Japanske motorcykelmagasiner er naturligvis allerede i gang med at spekulere og mener, at 321cc-motoren fra MT-03 vil kunne komme i spil. Det ville også give mening i europæisk optik, da man dermed har et produkt til A2 kørekortindehaverne.

Del med en ven

0 personer snakker om “Yamaha bekræfter: der kommer flere trehjulere

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start