Ny Multistrada 1260 Enduro
Ducati har lanceret en god nyhed til de mudderglade med økonomisk råderum: Multistrada 1260 Enduro er netop præsenteret. Nyheden var ikke uventet, da Ducati havde varslet at noget ville ske, med en ekstremt minimalistisk teaser.
Ducati Multistrada er i forvejen en letkørt og ekstremt underholdende størrelse, viser MagaCins test fra i sommers. Med den nye udstyrsversion bliver det muligt at more sig i endnu mindre asfaltbaserede omgivelser.
Drivkraften bliver den velkendte 1262 cc Testastretta DVS motor med en ydelse på 158 hk, som holdes i ave af Bosch kurve-ABS, wheelie- og traction kontrol. Tanken bliver på 30 liter, så den store motor ikke kræver for mange tankstop. Faktisk lover Ducati en aktionsradius på omkring 450 km. Den nye Enduro får også kurvelys som standard.
Hjulene bliver trådeger, med 19' fortil og 17' bagerst. Der er semi-aktiv Sachsaffjedring med 185 mm vandring både foran og bagtil.
Ergonomien er ændret og gjort lavere end på 1200-Multistradaen – så den nye model dermed har et lavere tyngdepunkt. Og når man nu alligevel sidder der, er der kommet et femtommers TFT-display, som kan bruges til at tilpasse cyklens indstillinger. Hvis du har en nogenlunde moderne smartphone, kan Ducatien vise opkald, beskeder og musikvalg på displayet. Enduroen har også fartpilot.
Multistrada 1260 Enduro bliver tilgængelig i rød og sandfarve. Naturligvis med mulighed for at tilkøbe alskens indfarvede ekstraudstyr. Det vil din Ducatiforhandler helt sikkert gerne fortælle dig mere om.