Video: Oil In The Blood - hvorfor kører vi MC?
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Oil In The Blood

Hvorfor kører vi motorcykel?
13/02-2019 kl. 15:23
Anslået læsetid: 3 Minutter

At køre motorcykel, er for stort set for alle forbundet med umiddelbar glæde over fartvinden i ansigtet, sammenhold og fællesskab.

Selvom vi deler en fælles passion og der er et  utal af fællesnævnere, kan motorcyklister paradoksalt nok også betegnes som individualister.

Vi er individualister

Mange af os kører gerne på personligt modificerede motorcykler, nogle af os kører gerne “kaffeturen” til grillbaren i adstadigt tempo, andre kører helst langtur, andre igen er passionerede deltagere på trackdays/banedage, og nogle finder størst glæde i skrueriet på værkstedet eller ved at pudse og polere motorcyklen.

Tilgangen til det at være motorcyklist er mangeartet og varieret, og det er nok også én af grundene til, at motorcyklister aldrig løber tør for samtaleemner.

Hvorfor kører vi motorcykel?

Hvorfor begyndte netop du at køre motorcykel, hvad fik din kammerat til at købe den første motorcykel, og hvad er det egentlig der får os alle sammen til at blive hængende i motorcyklismens særlige kultur og miljø.

Jo,jo… vi ved godt at Mc kørsel er sundt for dig, men hvad betyder det ellers for den enkelte at være motorcyklist, hvorfor fastholdes interessen for motorcykler, og hvilke betragtninger gør motorcyklister sig egentlig om motorcyklisme i alle dens afskygninger.

Oil In The Blood søger svar

Nogle af disse spørgsmål besluttede Garteh Maxwell Roberts sig for at få svar på, og i 2016 begyndte han at interviewe hundredevis af motorcyklister i forskellige lande.

Foretagendet blev foreviget på video i samarbejde med firmaet molifilms.

Det er der kommet en film på halvanden times tid ud af, og filmen har allerede haft premiere ved et motorcykelshow i udlandet.

Ikke kun choppere

Overskriften på den korte trailer herunder er “Oil In The Blood – A film about custom motorcycles”.

Læs resten af artiklen når du har set videoen, for filmen handler om meget mere og andet end hjemmelavede choppere. Som den færdige films filmens undertitel siger: “Dette er ikke en film om motorcykler – den handler om motorcyklister”.

Oil In The Blood

Som du så i den korte trailer, så er den røde tråd måske nok ombyggede motorcyckler, men filmen handler øjensynligt mindst lige så meget, om de adspurgtes holdninger til hvorfor man egentlig kører motorcykel, hvorfor man bygger om, og hvilken betydning det har..

Længere appetitvækker

Det er endnu ikke lykkedes os at opspore den fulde film, og det er ret ærgerligt… for det kunne være lidt fedt at læne sig tilbage i halvanden time, og høre hvad motorcyklister verden over har af holdninger til det at køre mc.

MEN!!   Det er lykkedes os at opspore en noget længere ca. 15 minutters appetitvækker, hvor der også er interviews med kendisser som eksempelvis Carl Fogarty og Guy Martin.

Carl Fogarty og Guy Martin traf vi ved et Dirt Quake event i England, hvilket du kan læse mere om i artiklen MagaCin kører Dirt Quake 2017.

En sludder med “Foggy” ved Dirt Quake 2017

Læg mærke til ca 5 minutter og 40 sekunder inde i videoen. Her ses et styrt på ovalbanen, og mon ikke det er “Foggy” som ruller rundt på taget der?

Se den længere appetitvækker til Oil In The Blood her.

Appetitten på filmen er skærpet yderligere efter dette klip. En herlig gennemgående uformel tone, hvor sproget er kunstfærdigt smykket med ord og fraser vi kender fra miljøet.

Vi har som tidligere nævnt endnu ikke fundet links til den fulde version, men giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet herunder, hvis du ligger inde med info der kan hjælpe os på rette spor.

Du kan følge Oil In The Blood på instagram her.

Vi følger naturligvis emnet til dørs, og bringer information når der er nyt.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start