Solgt for svimlende beløb - Værdifulde brugte motorcykler
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Solgt for svimlende beløb

Værdifulde brugte motorcykler
17/02-2019 kl. 10:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Da vi tidligere på måneden skrev om den “håndfuld” MV Agusta motorcykler der skulle bortauktioneres RÉTROMOBILE 2019 BY ARTCURIAL MOTORCARS – 8, 9 AND 10 FEBRUARY 2019 AT SALON RÉTROMOBILE, PARIS, vidste vi naturligvis godt at salgspriserne ville nå højere luftlag end vi sædvanligvis ser på det ordinære danske brugtmarked.

Men ved auktionen i Paris røg der altså også nogle ret fine motorcykler under hammeren.

Den lækre 750'er røg for næsten trekvart million

Salgspris næsten trekvart million

Vi har fulgt op på sagen, og kan fortælle at et købestærkt publikum mødte frem.

Vi savlede specielt over MV Agusta 750'eren, som flere fra MagaCin så udstillet i det halvmåneformede facadevindue ved bilforhandleren Auto Bang i Grenå i de tidlige 1980'ere.

Man må sige, at den ikoniske 750'er der var vurderet til €25.000-€45.000 og blev bortauktioneret uden mindstepris, har gjort indtryk på andre end os.

Måske en motorcykel hvor man burde have solgt en nyre, og investeret beløbet i sådan en model i de tidlige 80'ere?

Salgsprisen i auktionenskataloget blev noget højere end vurderingen, og køber måtte punge ud med €96,320- hvilket svarer til afrundede 718.663,- danske kroner.

Giacomo Agostini var på scenen i Paris

Agostini præsenterede F4 Tamburini

Ved Retro Mobile auktionen i Paris, mødte ingen mindre end selveste Giacomo Agostini op for at præsentere den fede MV Agusta F4 Tamburini. En special-model der er svøbt i carbon, udstyret med 50mm Marzocchi USD forgaffel, letvægts Nissin bremser og smedede Marchesini hjul. Detaljer som gaffelbroer og bagsvinger fremstillet i magnesium, er med til at bringe vægten ned på 183kg.

Variable indsugningstragte bidrager til bedre bundtræk, en ydelse på over 170hk, og en opgivet topfart på 306 km/t.

Lige nøjagtig denne model blev i sin tid vist for pressen ved den officielle præsentation i 2005, og på gaffelbroen er der indgraveret “Tamburini – Claudio Castiglioni – n°001”, som bevis på at dette er det allerførste eksemplar af specialmodellen.

Den estimerede værdi inden auktionen var opgivet til €35.000-55.000, men den unikke motorcykel blev ikke solgt. Vi er overbevist om at folkene bag Retro Mobile auktionen, formidler kontakt til sælger hvis du er interesseret. 😉


Ikke alt blev solgt

MV Agusta F4 Tamburini'en var ikke det eneste katalognummer, der ikke fik ny ejer i denne omgang. Det skulle altså stadig være muligt at købe et eksemplar fra den imponerende samling af MV Agusta motorcykler.


Men spareskillingerne skal måske tælles inden auktionshuset kontaktes.

Herunder nogle eksempler på salgspriser.


1951 MV Agusta 500 CM3 4C Cardano Corsa – €84,300 (£73,960) – ca.dkr. 628.979,-

1960 MV Agusta 125 Bialbero Corsa Special – €54,200 (£47,524) – ca. dkr. 404.397,-

1969 MV Agusta 250 Raid Scrambler – €16,900 (£14,818) – ca. dkr. 126.094,-

1974 MV Agusta 350 Sport Elettronico – €8700 (£7628) – ca. dkr. 64.912,-


Kataloget fra auktionen er stadig tilgængeligt, så her kan du se hvilke priser der blev opnået, og hvilke modeller der ikke blev solgt.

Se auktionskataloget her.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start