Indian opgraderer
Som amerikanerne siger: “No replacement for displacement” – hvilket groft oversat betyder at selv med nutidens turboteknologi og variable ventiler, er forøgelse af kubik altid at foretrække. Og set med de briller giver 2020 opdateringen ved Indians største maskiner god mening. Der er nemlig forøgelse i motorstørrelse.
Thunder Stroke 116 V-Twin motoren på 1901 cc med et moment på 168 Nm bliver nu standard på størstedelen af Indians lineup, inklusiv Springfield Dark Horse, Chieftain, Chieftain Dark Horse, Chieftain Limited, Chieftain Elite, Roadmaster og Roadmaster Dark Horse. Ifølge Reid Wilson, Vice President ved Indian Motorcycles er det hvad kunderne vil have, nemlig mere kraft og overskud.
Men kunderne vil også have højteknologi og i den henseende har regnekraften til infotainmentsystemet med syvtommerskærmen også fået mere kraft – med en ny og kraftigere processor. Med den ekstra regnekraft tilbyder navigationen nu også flere lag med trafik (som på Google Maps), men også med vejr. Så man kan se hvilken vej man skal køre for at undgå bygerne. Godt tænkt.
Intet nyt modelår uden nye farver – og her nedenfor kan du se de farveoptioner som bliver tilgængelige i 2020.
Farveoptioner
Motor: Thunder Stroke 116 (1901 cc)
• Chieftain: Titanium Smoke.
• Chieftain Dark Horse: Thunder Black Smoke; Ruby Smoke; Titanium Smoke.
• Chieftain Limited: Thunder Black Pearl; Radar Blue; Thunder Black Pearl med grafik.
• Chieftain Elite: Thunder Black Vivid Crystal over Wildfire Red Candy.
• Springfield Dark Horse: Thunder Black Smoke; Sagebrush Smoke; White Smoke.
• Roadmaster: Thunder Black; Burgundy Metallic; Pearl White over Titanium Metallic med black pinstripe; Titanium Smoke over Thunder Black Smoke med silver pinstripe.
• Roadmaster Dark Horse: Thunder Black Smoke; White Smoke; Ruby Smoke.
Motor: Thunder Stroke 111 (1819 cc)
• Chief Dark Horse: Thunder Black Smoke.
• Chief Vintage: Thunder Black; Willow Green over Ivory Cream.
• Chieftain Classic: Thunder Black.
• Springfield: Thunder Black; Burgundy Metallic over Titanium Metallic.