Video: CBR 1000 RR-R fyres af på ovalbane
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

CBR 1000 RR-R fyres af på ovalbane

Se hvordan den nye Fireblade køres ud i gearene - der er smæk på!
18/03-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Hver gang der præsenteres fantastiske motorcykler, som vi så det på Eicma og senest på vores tur til Motorshow i Herning, går de fleste i den efterfølgende tid rundt og holder øje med, om nogen skulle gøre noget særligt med en af de nye modeller eller specialudgaver af dem.

Derfor er det også mega fedt, når vi ser videoer som Project 1704 fra Ducati komme til live på en bane med 307 km/t, eller når Triumph beslutter sig for at klæde Rocket III på til at accelerere helt vanvittigt fra 0-60 mph på kun 2,73 sekunder.
Begge af de nævnte videoer er til stor fornøjelse for os seere produceret med lækre klip og god lyd – men en gang i mellem dukker der også videoer op, som er interessante selvom de ikke lever op til samme flotte produktion.

Honda CBR 1000 RR-R, er en motorcykel vi ved er designet med det primære formål, at komme hurtigt omkring på en racerbane. Netop det faktum slog den regerende MotoGP verdensmester Marc Marquez også fast ved præsentationen af fejebladet på Catalunya.

I klippet her under bliver Honda'en fyret af på en ovalbane i Japan, og selvom klippet ikke lever op til smarte produktionsstandarder som i Marquez' videoen, så er det alligevel ret interessant, for det viser at den nyudviklede Honda leverer power fra øverste hylde – se bare med her: 

Den uvidenskabelige test foregår på Japan Automobile Research Institute, og med observationer fra klippet er der tale om seriøs raketforskning – det går i hvert fald stærkt.

0-160 km/t klares rimeligt tjept og uden gearskifte – samtlige danske fartgrænser kan altså overskrides i første gear. Det varer da heller ikke mange sekunder før speedometeret rammer 299 km/t, og først her kommer sjette gear i spil, hvorefter hastigheden nedsættes til lidt mere fornuftige 200 km/t, inden banens første kurve angribes – 200 km/t er ca. topfarten på min gamle SV650N… altså på en rigtig god dag.

Og du bemærkede vel også, at speedometeret 1 minut og 47 sekunder inde i videoen ramte 299 km/t i 4. gear… hvorefter omdrejningstælleren fortsatte med at krybe opad i både femte og sjette gear. 

Den endelige topfart er svær at fastsætte præcist, men vi er altså let på den gode side af 300 km/t, og med 215 hk til 201 kg, var vi godt klar over at der måtte være drøn på Honda Triple-R accelerationen, men vi ér altså også fascinerede af topfarten. Det er ganske enkelt imponerende hvor meget man i dag kan få ud af så relativt lille en motor.

Udenlandske kollegaer har derudover også løftet lidt af sløret for Honda'ens køreegenskaber – hvor både køreegenskaber, ydelse og elektronik er forbedret markant i forhold til forgængerne, så der hersker vist ingen tvivl om, at Honda's nyeste fejeblad mænger sig med de allerbedste i klassen. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start