BMW 128ti - helt ny model i BMW 1-serien - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW 128ti – helt ny model i BMW 1-serien

07/10-2020 kl. 12:13
Anslået læsetid: 2 Minutter

Når produktionen af den helt nye BMW 128ti starter i november måned, pustes der nyt liv i en lang tradition hos BMW. Siden 1960’erne har “TI” (senere “ti”) stået for “Turismo Internazionale”, og er en markering af de særligt sportslige modeller – fra de ikoniske BMW 1800 TI og BMW 2002 TI til BMW 323ti Compact og BMW 325ti Compact.

Designet til den sportslige køreoplevelse
Hjertet i den nye BMW 128ti baserer sig på BMW’s stærkeste, firecylindrede benzinmotor fra BMW M135i xDrive (306 hk). Motoren er modificeret med BMW TwinPower Turbo-teknologi tilpasset til den nye sportsmodel, som har samme 2,0 liters benzinmotor – men med 265 hk og et drejningsmoment på 400 Nm, hvilket sikrer en både underholdende og engagerende køreoplevelse. Når den 8-trins sportsautomatgearkasse aktiveres, går spurten fra 0-100 km/t på 6,1 sekunder.

Med sin specielt tunede M sports-affjedring, som er sænket 10 mm i forhold til den almindelige BMW 1-serie, samt det samme Torsen differentiale, som også findes på M135i xDrive, er der garanti for en sportslig oplevelse. Samtidig er BMW 128ti cirka 80 kg lettere end den firehjulstrukne M135i xDrive.

Bilen har som standard M sportsbremser med røde bremsekalibre og 18″ Y-spoke 553 M aluminiumsfælge, som er eksklusivt designet til BMW 128ti. Michelin Pilot Sport 4 sportsdæk kan bestilles uden meromkostning.

BMW 128ti lukker på denne måde hullet mellem topmodellen BMW M135i xDrive med 306 hk og BMW 120d med 190 hk. Sortimentet i BMW 1-serien vil ligeledes blive udvidet til november med en BMW 120i med 184 hk.

Sportsdetaljer både ude og inde
De eksklusive kendetegn går igen både udvendigt og indvendigt. Med M sportspakken som basis, er der tilføjet specifikke røde detaljer ved luftindtagene og sideskørterne samt “ti”-modelbetegnelsen foran baghjulene. Hvis bilen bestilles i Melbourne Red eller Misano Blue, bliver disse detaljer dog sorte for at fremhæve kontrasten.

Interiøret understreger det sportslige islæt med frække detaljer som røde “fartstriber” på sportssæderne, den broderede “ti”-betegnelse på det centrale armlæn samt kontrastsyninger på de ydre armlæn, dørpaneler, rat og instrumentbord.

En ægte “Turismo Internazionale”
Den nye BMW 128ti er den perfekte bil til at videreføre arven og den lange tradition hos BMW. Siden 1960’erne har “ti” stået for “Turismo Internazionale”. Den succesfulde historie startede i 1963 med BMW 1800 TI, og nåede sit første store højdepunkt med BMW 2002 TI (1968-1971).

Det var også i denne model, at den senere Formel 1-kører, Le Mans-vinder og DTM-mester Hans-Joachim Stuck delte bil med Clemens Schickentanz og vandt det legendariske 24-timers løb på Nürburgring i 1970. I slutningen af 1990’erne blev de to biler i Compact-serien – BMW 323ti (1997-2000) og BMW 325ti – ligeledes et kapitel i historien om de superdynamiske og kompakte biler.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start