Multistrada V4 granturismo
Vi kunne for nylig fortælle, at Ducati har iværksat produktionen af Multistrada anno 2021, som vil blive endeligt afsløret den 4. november.
Den nye højbenede italiener bliver udstyret med uanede mængder af topklasse komponenter, og vil på en lang række punkter adskille sig fra tidligere Multistrada modeller.
Udover at modellen bliver bygget op omkring en ny ramme, og leveres med avancerede førerassistance systemer som adaptiv fartpilot og radar teknologi, udstyres den også med en sprit ny motor som producenten netop har afsløret.
V4 Granturismo er fysisk mindre end den tocylindrede Testastretta motor som den afløser; helt præcist er den firecylindrede Granturismo motor 85 mm kortere og 95 mm lavere, men til gengæld 20 mm bredere end forgængeren.
Samtidig er har Multistradaen til næste år tabt 1,2 kilo på motoren, og pludselig giver Ducatis teaser med teksten “4 is lighter than 2” mening.
Men der er mere til historien end et par ekstra cylindre og en slankekur; man er på det 1,158cc store kraftværk gået væk fra de berygtede desmodromiske ventiler, og har i stedet valgt at gå med traditionel fjederbelastning, hvorved man opnår et længere serviceinterval på ventiljustering.
Sammen med en række andre tiltag er producenten endt ud med en motor som leverer 170 heste ved 10.500 snoninger og et maksimalt drejningsmoment på 125 Nm ved 8.750 omdrejninger.
Se en detaljeret forklaring af Ducatis nye perle her under:
Ducati Multistrada V4 bliver som bekendt præsenteret som en “Adventourer” – altså en eventyrer til landevejen – men det forventes også, at Ducati på et senere tidspunkt disker op med en mere offroad orienteret version af modellen.