Aprilia satser på de små - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aprilia satser på de små

Efter en succesfuld udrulning af RS660 skal Aprilia udbygge territoriet blandt mindre motorcykler
19/12-2020 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hverken forsinkelser eller nedlukninger kan ændre italienernes stormende indtog i mellemklassen med Aprilia RS660. Modtagelsen rundt omkring i verden har været til en meget positiv side, og vi kan ikke vente med, forhåbentlig, at få fingrene i et eksemplar efter nytår. Alt tyder på, at både RS og den kommende Tuono med samme platform vil skabe splid mellem konkurrenterne.
Nu forlyder det, at mindre motorcykler som KTM RC 390 og Yamaha MT-03 også skal se sig over skulderen, for Aprilias næste satsning bliver i klassen omkring 400 kubik.

Aprilia RS660 spåes som et kommende landevejshit

Afstanden mellem de to sportsligste modeller på programmet har gennem lang tid været voldsomt stor.
Med Aprilia RS125 i den ende ende, og Aprilia RSV4 i den modsatte, kom RS660 som en perfekt midterposition, men der er stadig flere huller at udfylde i den skala.
Planerne om en eventuel RS og Tuono 400 er ikke helt nye, men der er kommet mere hold i spekulationerne, og endda med forlydender om en lancering af modellerne i 2023.

De små Apriliaer er meget velkørende

En ting der står en smule mere uklart er, hvilke områder af verden der får maskinerne at se. Stadfæstningen af rygterne og informationen om den fremtidige lancering kommer nemlig fra Diego Graffi, direktøren af Piaggios indiske afdeling.
Det helt store spørgsmål bliver derfor, om Aprilia har tænkt sig at lade udviklingen af en ny model komme hele verden til gode, eller om foretagendet kun er forbeholdt Indien.

Lidt mere konkurrence blandt de små lette modeller er en interessant udsigt, specielt hvis Aprilia blander deres fortræffelige flair for sportslige køreegenskaber ind i billedet. Vi krydser fingre for en snarlig officiel udmelding om en RS400 eller lignende til det europæiske marked.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start