Albertinelund Camping – en plads med det hele

Jeg besøgte Albertinelund Camping den sidste forårsdag 2016. Det var en lummervarm dag, hvor luften var  trykkende og vinden stod helt stille.
Vejen til pladsen kan være lidt kryptisk og man kan komme ud på små veje, hvis man alene sætter sin lid til GPSen. 

Da jeg ankom, var der stort set ingen aktivitet. Receptionen var lukket. En enkelt gæst gik rundt foran hovedbygningen, andre sad på bænke og hyggede sig i varmen. Sæsonen var endnu ikke rigtigt begyndt.

En kendt plads i området

Jeg kendte lidt til pladsen i forvejen, da den er et yndet udflugtsmål for skoler. Mine børn har besøgt den med skole og børnehave. De mange muligheder på pladsen for børn og unge er et trækplaster og det er meget svært for børnene at komme til at kede sig.

Jean
Kort efter dukkede Jean op på en plæneklipper. Han havde været i gang med at vedligeholde pladsen og slå græs. Han er indehaver og daglig leder sammen med sin kone. Sammen har de 3 børn. De har overtaget pladsen inden for de seneste 2-3 år efter Jeans forældre. 
Jean er en rolig ung mand, som fortalte om mulighederne på pladsen. Ikke sprudlende med store armbevægelser, selv om der ellers er nok at fortælle om. Nej, på god jysk afdæmpet facon. 

Han er uddannet tømrer og på mit spørgsmål om, hvorfor han så har kastet sig over så omfattende en opgave som at drive en stor campingplads, svarede han. “Det lå lige for og det er svært med 6-15,18,20-arbejde ude, når man har børn”. “Her er vi altid i nærheden, selv om arbejdsdagene er lange”, rundede han af.

2013

Pladsen er meget stor og der er endda masser af jord med plads til yderligere udvidelser, hvis behovet opstår.  

Jeg spurgte, om de nogensinde havde oplevet at fylde den store plads med besøgende. Jean blev helt fjern, da han prompte svarede: “I 2013 oplevede vi, at vi ikke kunne tage flere ind – det var en helt speciel oplevelse”. 

Jeg tænkte umiddelbart i omsætning og personale og spurgte derfor, “hvordan speciel?”

Jean svarede: “Når man har været med til at bygge noget op som dette, er det helt specielt at opleve, når det lykkes at få pladsen fuldt booket”. 

Jeg fornemmede, hvor stor betydning det havde. Familie, års arbejde, utallige forhindringer som var blevet overvundet. Alt dette og mere til og så står man pludselig en dag med alle de gæster, man kan drømme om. Jeg kunne sagtens forstå, at Jean kunne huske dagen i året 2013.

Pladsen

Pladsen virker stor og umiddelbart kan den virke uoverskuelig. Der er flere legepladser og fællesbygninger. Lige bag hovedbygningen ligger en lille bakke med en mini-golfbane, hvorfra man kan overskue det meste. Selv om der er mange “store linjer” på pladsen, er der dog også masser af små pladser og områder, hvor man kan sidde på en bænk, eller gå mellem snævre hække. Alt sammen detaljer som bidrager til hyggen. 
Alt ser pænt og velholdt ud og der dukker hele tiden små overraskelser op. Om det er solarie, geder, svævebane, eller en hvid vipstjert, så er det alt sammen med til at give en rigtig god oplevelse.

Annie og Bent

Der var mange vogne på pladsen – måske 100. Det var dog kun få, der var aktive. I et hjørne af området sad et par seniorer uden for deres vogn. Vi faldt i snak og jeg spurgte til deres oplevelser med pladsen.
De var nye fastliggere. Tidligere havde de haft sommerhus, men det var efterhånden blevet for stor en belastning. “Fysikken” kunne ikke rigtigt følge med længere. Derfor havde de solgt sommerhuset, købt en campingvogn og med hjælp fra børn og svigerbørn havde de nu fået anlagt en fastliggerplads med solidt gulv i forteltet og det hele.

Nu var de “flyttet sammen” med et par venner, som de for mange år tilbage havde boet i opgang med i Randers. Det var vennerne, der havde anbefalet pladsen. Det på baggrund af årelange og gode erfaringer.
Annie og Bent's vogn lå i udkanten af pladsen lige ved en mark, der strakte sig op til en nordlig skovkant. Her kunne de sidde og opleve et omfattende dyreliv direkte fra pladsen. De fortalte, at der er nogle store harer i området. Et dyr der ellers har været i tilbagegang de seneste år. 

De var netop kommet tilbage fra en gåtur til Bønnerup, hvor de havde indkøbt friske fisk til aftensmaden. 
Jeg spurgte til, hvordan de opfattede vedligeholdelsesstandarden på pladsen. Annie svarede: “Der går en sød ung mand rundt herude og passer på det hele, så det er meget fint. Intet negativt at sige om det”

Videre

Stien fra pladsen mod Bønnerup strakte sig ud gennem en lille skov. Før skoven lå en mark på måske 2-3 tdr. land, hvor Jean havde klippet spor til “moon-cars”. Længere nede mod hovedbygningen lå den store legeplads med et meget omfattende udvalg af legeredskaber. Her var også et køkken til rensning af fisk og et par geder gik i en lille indhegning.
Et par var ude og gå tur med deres hund. De var fastliggere med flere års positive erfaringer.

Min oplevelse

Det er en dejlig plads til børnefamilier. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvor sjovt det må være for ungerne at være her – ikke mindst i højsæsonen. Pladsen er en helårsplads. Der er således mulighed for at nyder tingene som Annie og Bent uden for den mest hektiske periode. Har man lyst, kan man også nyde vinteren derude.
Familien Mehlsen har virkelig skabt en plads med gode muligheder for såvel aktivitet, som afslapning for børn i alle aldre. 

Du kan læse meget mere om de mange muligheder på Albertinelund Campings hjemmeside

Bemærk!

Når jeg skriver om en campingplads, går jeg ikke rundt og leder efter skidt og snavs, banker på  vandrør og deslige, for at finde fejl og mangler. Jeg forsøger i stedet, at danne et indtryk af stemningen og de mennesker, der står bag pladsen.