Benzin eller diesel

Den gamle tommelfingerregel hedder 30.000 km om året som skæringspunkt – men holder den stik i en verden, hvor dieselbiler ikke længere er store, tunge sælgerbiler, men også kan være små bybiler med en lille motorvolumen og meget beskedne dimensioner.

Pengepungen taler Første sted, man som forbruger mærker den økonomiske forskel på diesel og benzin, er i indkøbsfasen. Dieselbiler er typisk 30% dyrere i indkøb end en tilsvarende benzinmodel – hvilket, hvis vi snakker en benzinbil til 300.000 kr., vil betyde, at den tilsvarende dieselmodel vil koste 400.000 kr. – en ganske anseelig forskel. Til gengæld går dieselbilerne typisk noget længere pr. liter brændstof end benzinmodellerne.

FDM lavede for et par år siden en undersøgelse, der i håndgribelige tal viste hvor langt og hvordan, man skulle køre i forskellige bilmodeller, for at det ville kunne betale sig at køre diesel frem for benzin. Resultatet var, at der faktisk skal køres ganske langt, for at det kan betale sig, Og ikke mindst skal der køres lange ture – da en kold dieselmotor bruger mere diesel.

De økonomiske konsekvenser ved at vælge enten benzin eller diesel kan være svære at gennemskue. Der er utroligt mange faktorer, der skal indlemmes i regnestykket for at resultatet bliver sandfærdigt – og bare at kigge på indkøbspris og forbrug er langt fra nok.

Alene faktorer som forsikringspræmie, service – interval og omkostninger og forskel i brændstoffets pris kan udgøre en stor del af bilens totaløkonomi. Selvfølgelig kan man udregne det, men lad os for et øjeblik antage, at det er, måske ikke umuligt, men i hvert fald svært at gennemskue økonomien i benzin vs. diesel, hvilke andre forskelle kan så være udslagsgivende.

Det er nemt Svaret på ovenstående spørgsmål er ganske let, men afhænger alligevel i høj grad af, hvilken type motor, både benzin og diesel man overvejer, og ikke mindst hvordan man er som bilist. Svaret på spørgsmålet er Fun Factor – Sjovhedsfaktor, hvis vi skal bruge et lettere komisk dansk udtryk. Og her spiller første ´men´ ind, for er man fuldstændigt ligeglad med sjov i bilen, og er accelerationstid noget bedst overladt til racerkørere, er Fun Factor nok ikke så udslagsgivende en ting.

Men er man derimod ikke den, der kommer sidst over lyskrydset, kan det være ret væsentligt, hvad man vælger. Skønt de ikke går meget hurtigere fra 0-100 end benzinbilerne, byder mange moderne dieselbiler en noget kraftigere accelerations oplevelse. Allerede fra de relativt små motorstørrelser har dieselbilerne nemlig et stort moment til rådighed, og det giver træk, hvor man har brug for det i hverdagen.

Grunden til at de stadig ikke er hurtigere, end benzinmodellerne er, at en dieselbil, omend den trækker hårdere, ikke gør det over så bredt et omdrejningsfelt som benzinbilerne. Grunden til det hårde træk er, at alle nyere dieselbiler er udstyret med turbo, da en dieselmotor uden er ganske tam at have med at gøre.

Is bigger better? Skal man have funfactor i en dieselbil er det vigtigt, at man kigger på nyere turbodiesel udgaver. Men indenfor turbodiesel bilerne er der også ganske store forskelle. Trenden indenfor turbodiesel har indtil for et par år siden været at montere større og større turbomølle, som dermed komprimerer luften hårdere og hårdere.

Hårdere komprimeret luft giver flere hestekræfter og større moment, men øger man turboens størrelse er den også hårdere for motoren at blæse i gang. Er møllen for svær at blæse i gang, mister man trækket i de lave omdrejninger, der opstår turbolag, og bilens kræfter leveres meget pludseligt og forsvinder ligeså hurtigt.

I den seneste tid har man i større og større omfang gjort brug af biturbo, altså to turboer i stedet for en. Tricket er, at man monterer en lille og en stor turbo. Den lille turbo er let at puste i gang og giver hurtigt bilen flere kræfter, til bl.a. problemfrit at puste den store turbo i gang og dermed give endnu flere kræfter. Biturbo giver en meget blødere kraftudvikling end en stor turbo alene.

Den agressive chauffør, som blot skal fremad i trafikken og vil føle bilen rykke, kan finde megen glæde i konstruktionen med en enkelt stor turbo, da den model, når først møllen kører, giver et kraftigt ryk. Men skal bilen bruges til sportslig kørsel og hurtigt igennem sving er enkeltturbo konstruktionen ikke ønskværdig og kan ligefrem være decideret farlig.

En bil, hvor kræfterne kommer med et pludseligt ryk, kan risikere at miste vejgrebet i et sving. Det skal dog siges, at en enkeltturbo konstruktion sagtens kan være blid og forudsigelig, blot turboen ikke bliver for stor og tuningen for hård. Både enkelt og bi-turbo konstruktionerne giver dog masser af kræfter i forhold til en naturligt aspireret motor og kan kraftigt øge bilens funfactor.

Selvfølgelig kan man også få benzinbiler med turbo og biturbo – som giver samme kraftoverskud og funfactor, men her er brændstoffet noget dyrere, og de går som hovedregel væsentligt færre km/l end deres diesel modstykker. Diesel kære diesel Konkluderende kan siges, at man selvfølgelig skal lave udregningen om, hvorvidt det er det ene eller det andet brændstof, der skal i tanken. Og langt hen ad vejen er det en god ide at lade denne udregning bestemme valget af motor.

At holde bil er dyrt nok, selv om man vælger fornuftigt. Men står man i situationen, hvor økonomien går lige op, må følelserne tale – og i vores tilfælde vil de, de fleste gange pege på diesel.

FAKTA, Tuning.
Hvis man skal hente en betydelig effektforøgelse ved hjælp af tuning, skal bilen være udstyret med turbo. Derfor vil man normalt kunne få en væsentligt kraftigere bil ud af at tune en moderne dieselbil. Boks og Chip-tuning er lovligt i Danmark, og så længe man ikke ændrer motorkonstruktionen, skal bilen ikke omregistreres.

Husk dog på at bilen ikke må forurene, ryge eller larme mere end før tuningen, og bremser og styretøj skal være gearet til kraftforøgelsen.