Camping-branchens beskidte fjæs
Som medie der startede med motorcykel-branchen, og efterfølgende kastede sig over auto-branchen, er de seneste dages informationer fra camping-branchen landet på kontoret som en bombe. Først var vi målløse, en tilstand der hurtig ændrede sig til til harme.
Motorcykel og auto-branchen har altid været nogenlunde ren, hvor annoncer og journalistik er skarp adskilt. Det viser sig at camping-branchen på ingen måder er ren, og hvad der læses fra camping-skribenter let kan være betalte annoncer, kamufleret som journalistiske artikler, anmeldelser og nyheder.
MagaCin blev i seneste uge kontaktet af en leverandør fra camping-branchen, som ønskede en positiv artikel omhandlende et givent produkt. Ønsket var ikke svært at forstå og kunne ikke misforståes. Ordret blev spurgt: ”Hvor meget koster det hvis i skal skrive en god artikel om vores xxx produkt?”. Vi forklarede at sådan opererer vi ikke, hvorefter ”annoncøren” fortalte at sådan en tekst kunne man da købe sig til på de andre campingsider og webportaler.
MagaCin har tidligere, med undren, læst camping-artikler på andre campingsider. Artikler der aldrig er negative, og hvor de konstante positive beskrivelser fortæller at artiklerne mere er annoncer end journalistiske artikler, set i bagklogskabens klare lys.
En samtale med en journalist fra BT bekræfter problemerne. BT journalisterne, der for få år siden skrev diverse messe og udstillingsaviser for campingbranchen, valgte at standse dette arbejde, da branchen ønskede at bestemme teksterne. Noget ingen seriøs journalist vil acceptere. En Journalist fortalte at efterfølgende blev udstillings og messeaviser forfattet at skribenter fra diverse web-portaler, der forlangte penge fra branchen for positive tekster.
Camping-branchen bør omgående rydde op, da sammenblanding af journalistikken og annoncer ikke gavner branche og læsere. Ingen vil stole på skribenternes tekster før der ryddes grundig op blandt branchens brodne kar.