Her er de nye autotog til ferien sydpå
Hvis du elsker lange dage på Autobahn med ”stau” og varme madpakker på fyldte rastepladser, behøver du ikke læse videre. Men hvis du planlægger bilferie sydpå, men ikke rigtigt magter den lange tur derned, og gerne vil spare en hotelovernatning på vejen, er der godt nyt. Selvom Deutche Bundesbahn har stoppet deres drift af Autozug, er der andre, attraktive alternativer.
Det Østrigske jernbaneselskab OEBB har overtaget dele af strækningerne for autotogene. Så der er stadig mulighed for, at køre ombord i Hamburg og vågne op i Wien, Innsbruch eller Villach. Andre selskaber tilbyder alternative destinationer.
Booking
Alle rejser skal bestilles via nettet, og på visse af formularerne kan det være en fordel med kendskab til tysk. Eller hav Google Translate til rådighed. Vær opmærksom på, at ved flere af udbyderne skal der bestilles separate billetter til dit køretøj, samt til dig og dine passager. Og at det er dit eget ansvar, at det er samme tog.
Priserne varierer efter komfortniveau, kupétype og tilvalg af mad og drikke.
Links:
http://www.oebb.at/en/leistungen-und-services/mehr-als-zug/auto-motorrad-am-zug https://bahntouristikexpress.de/autoreisezug-en.html
https://www.urlaubs-express.de/en/ziele/
http://www.railtravelshop.com/holidays/motorail
Disclaimer: Magacin modtager ikke kommission eller andre vederlag for at henvise til udbyderne af autotog.
Billede: copyright: © ÖBB/Harald Eisenberger