På tur til klippegrænsen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

På tur til klippegrænsen

Hverdagens travlhed sætter også sine tydelige spor på hastigheden
29/03-2010 kl. 12:45
Anslået læsetid: 4 Minutter

En enkelt køretur kan koste dig dit kørekort. Et klip for en overtrædelse i trafikken kaster sine skygger i trafikkens sorte bog. Hvis den sorte bog har registreret dig for tre forseelser i trafikken inden for en periode på tre år, kan konsekvensen være, at du må vinke farvel til dit kørekort for et givent tidsrum.

Min tur tværs over landet gav et klarere syn på, hvad der egentlig kan klippe kørekortet i stykker. Jeg skulle sammen med min søn til familiefrokost hos mine forældre.

Jeg havde sat mig tilrette i bilen. Allerede første gang, min skos sål kom i fysisk kontakt med overfladen på gaspedalen, var det en indikator for en overtrædelse af trafiklovens lange arm. Min højre fod gik allerede hånd i hånd med farten. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre en fartovertrædelse.

Der var et fedt nummer i radioen, og jeg skrålede sammen med søn med, til vores lunger var på bristepunktet. Min karriere som rockstjerne var netop begyndt, og jeg blev mindet om, at det nok ikke var inden for musikken, at jeg skulle slå mine folder, da betjenten beder mig om at skrue ned og se mit kørekort.

Musikkens slukkes og stilheden er nu altoverdøvende. Betjenten fortæller mig, at jeg i mit øjeblik som rockscenens superstjerne kørte 30 procent over det tilladte i bymæssig bebyggelse. Han gav mig en bøde, et hak på samvittigheden og et klip I kørekortet. Et klip er jo ikke det store problem.

Selvtilliden vendte hurtigt tilbage, da det jo først er alvorligt, når jeg har tre klip i kørekortet inden for en periode på tre år. Jeg satte derfor i gang igen og fortsatte min drift mod mit mål. Vi fik os en cola og noget slik med på vejen, da min ven ringede for at fortælle, at han skulle giftes. Jeg blev naturligvis glad på hans vegne. Han fortalte mig, hvordan han friede. Og netop som jeg skulle fortælle ham, hvor sej, jeg synes, han var, bad Bent Betjent mig om at holde ind til siden.

Jeg frygtede allerede der for mit næste klip, men han gav mig kun en bøde for at snakke i telefon. Pulsen dalede lidt igen, inden han mindede mig om, at jeg havde glemt at tage sele på. Pulsen fik igen sit helt eget liv. Det gav igen kun en bøde, og jeg åndede lettet op.

Den indtil videre rare betjent sluttede seancen af med at give mig en ordentlig lussing på samvittigheden, da han konstaterer, at min 9- årige søn heller ikke havde sele på. Jeg var i choktilstand. Denne gang slap jeg ikke for et klip i kørekortet. Har man børn under 15 år, skal disse være fastspændt med sele, hvis jeg vil slippe for klip i kørekortet, konstaterede han.

Et skud tilbage Lettere bedrøvet fortsatte jeg min færd mod familiefesten. Der gik ikke lang tid, før jeg ikke kunne holde min vrede til min søn tilbage. Jeg gav ham en skideballe for ikke at have taget sele på. Jeg var udmærket klar over, at det var mit ansvar, men det nagede mig stadig.

Vi var efterhånden ved at være fremme ved mors madgryder. Jeg skulle som altid, når jeg besøger mine forældre, ind igennem noget tæt bytrafik, inden jeg kan komme frem til deres hus. Min og sønnens forseelser sidder stadig på nethinden. Det havde den konsekvens, at jeg sprang over det berømte gærde, der som altid er lavest.

Jeg gad ikke at køre den besværlige vej hen til dem, så jeg kørte mod en ensrettet vej. Så sparede jeg jo 20 minutter, og det gjorde jo heller ikke nogen fortræd, tænkte jeg med mig selv. Men selvfølgelig fik jeg følelsen af, at PET åbenbart den dag havde besluttet sig for at overvåge mig, da det fine, fine politi-væsen gav mig det tredje klip i kortet for den netop overståede kørselshandling.

Tre klip på samme dag, tre skud på samvittigheden og mors frikadeller smagte slet ikke ligeså godt, som de plejede. Jeg venter nu på dommen. Jeg har siden den dag været lidt mere opmærksom på trafikken.

Se hvilke overtrædelser, der giver klip i kørekortet på www.politi.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start