Vejbump
”Den sovende politibetjent” kan vejbump også kaldes, og det skyldes selvfølgelig at de er med til at sænke farten. Men skader det ikke mere end det gavner? I flere byer med vejbump, får husene der ligger tæt på vejen revner af de rystelser det giver når biler og tunge lastvogne kører over bumpene. Det kan vel ikke være ret godt for dem der ejer husene. En anden vinkel er selvfølgelig at få farten ned, og det virker, det ved alle der har prøvet at køre for hurtigt over et bump, for næste gang køres der langsommere!
Skader det så din bil? Til det spørgsmål kan der svares på 2 måder, holder du en fornuftig hastighed, der passer til bumpets størrelse, har der ikke nogen væsentlig betydning, men kører du for hurtigt kommer din undervogn på overarbejde. Overarbejdet i din undervogn kan være skadeligt på flere måder. Det kan være med til at dine støddæmpere og fjedrer bliver slidt meget hurtigt, en anden, at de øvrige bevægelige dele i din undervogn slides markant mere og slides derfor hurtigere.
Det eneste du egentlig kan gøre ved det, er at køre med en passende lav hastighed hvis du vil spare på udgifterne til vedligeholdelse af din bil.
Findes der en bedre måde at passere bumpene end en lavere hastighed? Man kunne jo vælge at køre diagonalt over et bump, men giver det så mening. Det har kun interesse at køre diagonalt over et vejbump, hvis din bil ikke har så meget frihøjde (luft mellem bilens bund og asfalten). Faktisk vil diagonal kørsel over et vejbump med høj hastighed vride rammen af på din bil. Men det giver meget god mening ved lav hastighed og med lav frihøjde, fordi bilens bund kan løftes højere op når det først er et forhjul, så et forhjul og et baghjul og til sidst et baghjul.
Konklusionen må være, at den sovende politimand virker på farten.