Årets firmabil
Den nye SKODA Octavia er netop kåret som Årets firmabil 2014 af Jyllands Posten og InBusiness foran en række stærke konkurrenter. Juryen bestod af journalister, erfarne bilister og ergoterapeuter, som er eksperter i arbejdsmiljø, der testede alt fra køreegenskaber til komfort og generel brugsværdi.
Den nye SKODA Octavia tog prisen som Årets firmabil 2014 foran en række stærke konkurrenter. Kåringen er foretaget af Jyllands Posten og sælgernes fagforening InBusiness, og juryen bestod af 2 journalister, 7 sælgere og erfarne bilister samt en ergoterapeut, der er ekspert i arbejdsmiljø. Octavia blev testet intensivt for køreegenskaber, komfort og generel brugsværdi. Octavia fik også ros for rummelighed og ikke mindst et rimeligt prisniveau. Den billigste Octavia fås til kr. 199.000 for en Hatchback med 1.2 TSI motor, der yder 86 hk, med Active udstyr.
Har man mulighed for en firmabil fås Octavia til en attraktiv beskatning fra kr. 188.377, hvis der vælges en 1.2 TSI Hatchback med 105 hk og Ambition udstyr. Netop Ambition udstyrsniveauet indeholder en lang række udstyrsdetaljer, der gør livet på landevejen lidt lettere og mere komfortabelt. Eksempelvis er der aircondition, varme i forsæderne, fartpilot, el-ruder for og bag, højdejusterbare forsæder, tågeforlygter samt 12V stik i bagagerummet en del af Ambition udstyrsniveauet.
For at blive Årets firmabil skal sikkerheden naturligvis være i top. Octavia har da også hele 9 airbags samt antiudskridningssystemet ESC og de innovative nyheder Multikollisionsbremse og Kollisionsforberedelsessystem som standard. Multikollisionsbremsen griber automatisk ind og bremser Octavia kraftigt ned, hvis bilen bliver involveret i en trafikulykke – eksempelvis påkørsel af et autoværn. Octavia fik også de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs kollisionstest.
Ønsker man endnu flere innovative hjælpesystemer, der kan afhjælpe uheldige og farlige kørselssituationer, fås eksempelvis en Dynamisk fartpilot, der gør det muligt at holde den ønskede afstand til en forankørende bil. Der kan også vælges en Frontassistent, som er et system, der ved hjælp af en radar genkender en kritisk situation, hvor der er risiko for en påkørsel. Vejbaneassistenten, som ved af hjælp et kamera i bakspejlet/forruden holder øje med vejstriberne og hjælper føreren med at blive i den valgte vejbane, er også en stor hjælp på de lange køreture. En anden hjælpeassistent er Fjernlysassistenten, som virker, når der køres i mørke, med fjernlys. Møder bilen en modkørende, skifter systemet automatisk til nærlys. Octavia fås endvidere med en Vejskilteassistent, hvor føreren informeres om de aktuelle vejskilte med eksempelvis hastigheder og overhalingsforbud ved hjælp af et integreret kamera i forruden/bakspejlet. Sidst, men ikke mindst, kan man også vælge en Førertræthedsovervågningsassistent, der holder øje med, om føreren er træt og bør holde en pause. Er det tilfældet, vises en kaffekop i bilens display.
Ønskes der endnu flere kræfter og en endnu mere sportslig Octavia, har SKODA netop introduceret den kraftfulde RS model. Den fås med både 2.0 TSI benzinmotor, der yder hele 220 hk og en 2.0 TDI CR turbodieselmotor, der har 184 hk under motorhjelmen. RS fås både som Hatchback og Combi og med DSG gear. Den hurtigste Octavia RS kan opnå en hastighed på 248 km/t. Startprisen for RS både i benzin- og dieselversionen er kr. 409.000. Ønskes det komfortable DSG gear, koster det kr. 20.000 i tillæg.
Har du behov for at gøre din firmabil ekstraordinær til de lange ture, fås Octavia med avancerede infotainmentsystemer. SKODA tilbyder Amundsen+ navigation med en 5,8” farve touch skærm, der har opkobling af mobiltelefonen til Bluetooth, hvilket naturligvis er uundværligt for de fleste firmabilister. Det mest avancerede infotainmentsystem til den nye Octavia er Columbus, der er baseret på en 8” farve touch skærm med 3D navigation, DVD-afspiller og en harddisk på 64GB. Tilbringer du rigtig mange timer i bilen, kan du fuldende infotainmentsystemet med et soundsystem med 9 højttalere i kabinen, en subwoofer i bagagerummet og 570 watt i udgangseffekt!
Har man behov for tryghed, ud over de 2 års fabriksgaranti, tilbyder SKODA-forhandlerne tryghedsaftaler med 2 år eller 3 års løbetid. +2 år og 100.000 km koster kr. 4.995, +3 år og 100.000 km koster kr. 5.995, og har man et større kørselsbehov, kan man få en Tryghedsaftale, der omfatter +3 år og 150.000 km til kr. 6.995.
Generelt
Der kører i dag 38.000 Octavia på de danske veje. Octavia, som er en af de mest rummelige og populære familiebiler i mellemklassen, blev kåret som Årets bil i Danmark i 1997. Der er globalt produceret 4 mio. Octavia, som er SKODA-fabrikkernes bedst sælgende model.