2017 Opel Grandland X
Qashqai må ryste lidt i buksen, Opel går seriøst ind i konkurrencen med deres nye kompakt SUV.
Grandland X deler platform med Peugeot 3008, men ellers er det meste fra Opel selv. Til trods for familieskabet forventes Grandland X indvendigt at adskille sig selvom det naturligvis stadig er den høje sidde position, godt udsyn og god plads til bagagen der kendetegner bilen.
Sandsynligvis kommer bilen kun med forhjulstræk og den mindste motor er en 1.5 liters turbo. Af de første fotos af den stærkt forklædte Opel Grandland X kan ligheden med Peugeot 3008 godt skimtes, kølergrillen er selvfølgelig Opel’s egen,
Opel har dermed fremtryllet en ny C-segment bil efter den mindre Crossland X, som også skal erobre kompaktklassen. Som Crossover skal Opel Grandland X forene flere fordele fra forskellige model typer. Det handler både om komforten og den lettere ind og udstigning af bilen. Grandland X skal repræsentere eventyrlyst, som altid er klar til en tur hvorhen du vil.
Oprindeligt skulle Grandland X være efterfølgeren til Zafira, men hos Opel har man valgt at lade den fortsætte. Prisen forventes at være skarp i konkurrencen mod Qashqai, og modellen forventes i handlen i efteråret.