Årets mest underlige og sjove
#1. I jeres TV kunne jeg godt ønske mere natur og omgivelser og ikke så meget om motorcyklerne. Programmerne indeholder for lidt teknik.
– Svaret burde have været: Vi laver desværre ikke TV for personer med personlighedsspaltning.
#2. Det seneste program var fuldstændig latterlig. Hvad skal så mange hjelme i en test? Jeg kunne ikke bruge det program til en skid for jeg har lige købt ny hjelm.
– Svaret burde have været: Vi undskylder meget og ringer naturligvis til dig og aftaler indhold inden de næste programmer, så vi ikke tester produkterne efter dine indkøb.
#3. Jeg kunne godt tænke mig noget om vores lille motorsportsgren i jeres programmer. En serie om den vil være godt og jeg tror mange vil finde det spændende. Vi er over 40 aktive i Danmark og jeg er sikker på andre vil elske det på TV.
– Svaret burde have været: Naturligvis laver vi en serie om en så populær sportsgren der indeholder hele 40 aktive i Danmark. Det må blive en publikumsmagnet.
#4. Hvorfor viser i ikke biler og motorcyklerne når de kører topfart. Det vil give lidt tempo i programmerne?
– Svaret burde have været: Vi har alt for mange kørekort, og en landsdækkende udsendelse hvor vi optræder med 300 km/t lyder som den bedste måde at komme af med nogen af de overskydende kørekort.
#5. Den motorcykel på jeres hjemmeside. Kan den presses ned i pris og hvor lang tid garanti giver i?
– Svaret burde have været: Vi køber den fra forhandleren i dag, så kan du købe og presse den ned i pris af os. Vi ved ikke meget om garanti, men vi finder en løsning. Alt for vores brugere naturligvis.
#6. Jeg mangler en bestemt reservedel. Hvornår forventer i den kommer på jeres side.
– Svaret burde have været: Vi finder et køretøj tilsvarende dit som vi kan skrotte. Dette tager et par dage, så om 48 timer bør denne reservedel være klar på siden.
Og der er mange flere. Det har ikke altid været let at besvare brugernes mails og telefonopkald.
0 personer snakker om “Årets mest underlige og sjove”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
jamen, hvorfor handler det dog om motorcykler? 😉
"#6. Jeg mangler en bestemt reservedel. Hvornår forventer i den kommer på jeres side.
– Svaret burde have været: Vi finder et køretøj tilsvarende dit som vi kan skrotte. Dette tager et par dage, så om 48 timer bør denne reservedel være klar på siden."
Er set i den virkelige verden.
En gut ringede til en forhandler, der gjorde en del i brugte reservedele og spurgte efter en stump til sin Honda CB 400 N.
Lige præcis den del havde de desværre ikke på lager, men han kunne lige vente en uges tid, da de mente, at de ville få sådan en cykel ind til ophug.
Ugen gik, og kunden fik en opringning om, at de lige præcis havde fået sådan en cykel ind til ophug, og han ville derfor kunne få den ønskede reservedel om en dag eller to. Til det kunne han svare, at det umiddelbart ikke havde den store interesse, da hans mc netop var blevet stjålet i week-enden, men han ville da gerne se på den cykel de havde fået ind!
Men den var sørme ikke kommet hjem endnu. Faktisk var det temmelig usandsynligt, at den overhovedet ville komme hjem!
Tjaeh, døm selv!