Alle nye fra Volvo begrænses til 180 km/t
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Alle nye fra Volvo begrænses til 180 km/t

Alle nye Volvo biler kommer nu med en hastighedsbegrænsning på 180 km/t.
25/05-2020 kl. 09:36
Anslået læsetid: 3 Minutter

Alle nye Volvo biler kommer fra produktionsuge 22 med en begrænset tophastighed på 180 km/t. Volvo Cars følger dermed op på den sikkerhedsvision, som blev fremlagt sidste år. Volvo Cars går med denne fartbegrænsning forud for al lovgivning på området for at gøre sit til at sikre målsætningen om, at ingen skal komme alvorligt til skade eller miste livet i trafikken.

Volvo introducerer Care nøgle

Udover hastighedsbegrænsningen kommer alle nye Volvo biler nu også med en Care nøgle, der gør det muligt for Volvo ejere at indstille yderligere begrænsninger for bilens tophastighed, for eksempel hvis de låner deres bil til familiemedlemmer eller til yngre, uerfarne bilister.

Disse to initiativer sender et stærkt signal om farerne ved at køre for stærkt, hvilket understreger Volvo Cars' position som førende inden for sikkerhed. Begge funktioner illustrerer, hvordan bilproducenter aktivt kan tage ansvar for at opnå nul dødsfald i trafikken og understøtte ansvarlig adfærd i trafikken.

Volvo vil gå forrest som ansvarlig bilproducent

“Vi mener, at vi som bilproducent har et ansvar for at forbedre trafiksikkerheden,” udtaler Malin Ekholm, leder af Volvo Cars Safety Center. “Vores hastighedsbegrænsende teknologi, og den dialog den har sat i gang, passer ind i denne vision. Hastighedsbegrænsningen og Care nøglen hjælper bilisterne med at reflektere og indse, at bilkørsel potentielt kan være farlig, samtidig med at det giver ekstra ro i sindet og understøtter større ansvarlighed i trafikken.”

Hastighedsbegrænsninger kan redde liv

Hastighedsbegrænsningen har vist sig at være kontroversiel, og nogle meningsdannere har stillet spørgsmålstegn ved bilfabrikanters ret til at indføre sådanne begrænsninger gennem tilgængelig teknologi. Alligevel mener Volvo Cars, at de har en forpligtelse til at fortsætte traditionen med at være en pioner i diskussionen omkring bilfabrikanters rettigheder og pligter til at gribe ind, hvor der kan reddes liv – også selvom potentielle kunder ender med at fravælge Volvo. Problemet med hastighed er, at ved høj fart er sikkerhedsteknologi i biler og smart infrastruktur ikke længere nok til at undgå alvorlige kvæstelser og død i tilfælde af en ulykke. Dette er grunden til, at hastighedsgrænser er på plads i de fleste vestlige lande, men alligevel er hastigheden afgørende og en af de mest almindelige årsager til dødsulykker i trafikken. Millioner af mennesker får stadig fartbøder hvert år, og forskning viser, at en høj procent af bilister har dårlig forståelse for farerne ved at køre for stærkt. Som et resultat kører mange mennesker for hurtigt og har dårlig hastighedstilpasning i forhold til trafiksituationen.

Udover hastighed, er rusmidler og distraktion to andre primære områder, der er bekymrende for trafiksikkerheden, og de udgør det resterende område i Volvo Cars' vision om en fremtid med nul trafikdødsfald og alvorlige kvæstelser. Volvo Cars har en strategi på plads, hvor alle tre elementer udgør grundlaget for den videre udvikling af sikkerhedsfunktioner, der skal introduceres i alle fremtidige Volvo biler.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start