Den vildeste Ford på vejene
Ret beset burde den ikke være lovlig på vejene – men det er den! Ford Mustang Shelby GT500 fremvises i disse dage på North American International Auto Show – og den kommer desværre ikke til Europa. Men derfor kan man godt savle lidt over den.
Med sine over 700 hk er det den stærkeste Ford godkendt til vejbrug, som nogensinde er produceret.
Den er lige så hidsig som den ser ud. Lidt specifikationer viser at:
– Motoren er en 5,2 L V8 med turbo, som yder over 700 hk.
– 0 – 100 km/t afvikles på omkring 3,5 sekund.
– Bremserne med seks kalipre (fra Brembo) er de største på en sports coupe – i hvert fald på det amerikanske marked. De er udviklet med hjælp fra Ford GT og Mustang GT4 race-afdelingerne.
– Dobbeltkoblingen er den hurtigste nogensinde i en Mustang, og kan skifte på under 100 millisekunder.
Bilen er udviklet med performance for øje, så vægtreduktion er vægtet højt. Derfor er der intet bagsæde, og de sæder som der er, er fra Recaros øverste hylde. Elektronikkken tilbyder naturligvis køreprogrammer til at tøjle de voldsomme kræfter.
Egentlig er det ok, at den ikke kommer på det europæiske marked. Så slipper vi for at være frustrerede over ikke at kunne få lov at køre den.