Denne kommune har landets ældste biler
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Denne kommune har landets ældste biler

Lidt til fordommene: her i landet finder du de nyeste og ældste biler. Og hvor mange trailere der hører til dem
23/04-2018 kl. 12:14
Anslået læsetid: 1 Minutter

Man behøver ikke den store samfundsfagseksamen for at regne ud, at der sikkert bliver solgt flere nye biler i landsdele med en høj gennemsnitsindkomst. Alligevel er der et stort sammenfald mellem kommuner med høj beskæftigelse og gennemsnitsalderen for personbiler.

Det viser en opgørelse over den danske motorpark fra Danmarks Statistik. Her viser det sig, måske ikke så overraskende, at Vallensbæk har de yngste biler, med en gennemsnitsalder på kun 7,7 år. Lad os gætte på, at der også er en statistisk overrepræsentation af sortlakerede biler i premiumklassen.

Gennemsnittet for bilernes alder i hele Danmark ligger på 8,8 år.  Alderspræsidenterne i bilparken findes på Samsø, hvor gennemsnitsalderen er på hele 13,6 år.

Umiddelbart kan det undre, at uldjyderne i Herning, som er begavet med ualmindelig mange motorveje, ikke er i front med en hel ny bilpark.

Et andet billede tegner sig for andelen af privatbiler, hvor der i samme hustand også ejes en trailer under 1 ton. Ifølge gængse fordomme trækkes disse som bekendt af en “jydekrog”, men ifølge Danmarks Statistik er en stor del af trailerejerne faktisk også hjemhørende på Vestfyn og de sydliste øer. Faktisk med tal på 425 trailere pr. 1000 biler eller derover. Næsten en trailer for hver anden bil.


Så værsågod – lidt statistik til fordommene.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start