Denne producent sælger flest hybridbiler i Danmark
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Denne producent sælger flest hybrider i DK

Med over 12.000 solgte hybridbiler i Danmark i 2018 har salget af hybridbiler aldrig før været højere.
08/01-2019 kl. 12:04
Anslået læsetid: 2 Minutter

Salget af hybridbiler i Danmark boomer som aldrig før. Således endte hybridbilsalget i Danmark i 2018 på rekordhøje 12.272, og antallet af hybridbiler på de danske veje har aldrig været højere.

Den største spiller på markedet er Toyota, der solgte 8.993 hybridbiler i Danmark i fjor. Det er en stigning på 28% sammenlignet med 2017, hvor der trillede 7.028 Toyota-hybridbiler ud fra forhandlerne.

Modelnavn

Antal

Andel

1.

Toyota

8.993

73,3 %

2.

Kia

1.698

13,8 %

3.

Volkswagen

671

5,5 %

4.

Hyundai

379

3,1 %

5.

Volvo

226

1,8 %

Kilde: De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk

Yaris er Danmarks mest sælgende hybridbil

Danmarks mest sælgende hybridbil i 2018 blev Toyota Yaris Hybrid med i alt 3.423 indregistrerede biler. Yaris Hybrid har nu været Danmarks mest sælgende hybridbil i syv år i træk, og seks ud af ti solgte Yaris i 2018 var en hybridbil.

Modelnavn

Antal

1.

Toyota Yaris Hybrid

3.423

2.

Toyota Auris Hybrid

2.042

3.

Toyota C-HR Hybrid

1.988

4.

Toyota RAV4 Hybrid

1.287

5.

Kia Niro Plug-in Hybrid

1.113

Kilde: De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk

På pladsen som Danmarks næstmest sælgende hybridbil, finder man endnu en Toyota i form af Auris Hybrid. Med et salg på 2.042, markerede Auris Hybrid sig også stærkt, og ni ud af ti Auris var i 2018 en hybridbil.

Det er ikke kun i Danmark, at salget af hybridbiler stiger. På verdensplan har Toyota allerede solgt over 1,5 mio. hybridbiler i 2018, inden året er endeligt opgjort, og samlet set nærmer salget sig nu 13 mio. solgte hybridbiler siden introduktionen af verdens første masseproducerede hybridbil Prius i 1997. Her 22 år senere, markedsfører Toyota globalt 34 forskellige hybridmodeller.

“Det er en stor glæde at se, at så mange danskere har opdaget de mange fordele, der er ved en hybridbil med dens ekstra høje komfort med automatgear og støjsvage kørsel på ren el, dens bedre driftsøkonomi og ikke mindst dens mindre udledning af skadelige stoffer til gavn for klimaet og miljøet,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Han fortæller, at mange bliver positivt overrasket over, hvor meget af tiden bag rattet på en Toyota hybridbil, der rent faktisk foregår, uden benzinmotoren er tændt.

Toyota forventer, at salget af hybridbiler fortsætter rekordkursen i 2019 både generelt og for den japanske bilgigant selv.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start