Ford satser stort på solceller - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ford satser stort på solceller

Ford tredobler antallet af solceller på fabrikken i Køln i jagten på at blive Co2-neutral.
10/07-2023 kl. 12:19
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ifølge en pressemeddelelse fra Ford Danmark er man nu et skridt tættere på, at være i mål med energiløsninger til Fords første Co2-neutrale fabrik i Køln, efter at have indgået et samarbejde med den tyske energiudbyder RheinEnergie.

Fabrikken som slog dørene op i sidste måned forventes at levere ikke mindre end 250.000 elbiler årligt, og det er her energiløsningerne kommer ind i billedet, hvor man har truffet den beslutning, at antallet af solceller på fabrikken skal tredobles.
Ved at gøre det, kan man ifølge Ford Danmark generere 3,76 MWp, hvilket svarer til det årlige elforbrug i cirka 1.100 gennemsnitlige husstande.

Men selvom det lyder voldsomt, så forventes installationen “kun” at generere elektricitet svarende til omkring seks procent af fabrikkens samlede forbrug. Så der skal nok også tages andre midler i brug, før man kan kalde sig helt grøn.

Ford skaber biler til folket og dermed forpligter vi os helt naturligt også til at passe på vores planet. RheinEnergi hjælper os i forvejen med vedvarende energi til vores faciliteter i Køln, og nu skal vi arbejde endnu tættere sammen for at sikre at den vedvarende energi produceres mere lokalt på vores fabrik, siger Martin Sander, General Manager, Ford Model e, Ford Europe.

Den gennemgribende transformation af fabrikken skal ses i lyset af Fords forventning om, at alle Fords fabrikker, leverandører og distribution i Europa, skal være CO2 -neutrale i 2035.

Vi har alle samme mål: At fabrikken i Køln skal være klimaneutral i 2035. Vi kan kun nå dette ambitiøse mål, hvis vi udvikler og implementerer konkrete løsninger sammen med de store virksomheder i Køln. Sammen med Ford arbejder vi på mere energieffektive produktionsprocesser og en gradvis dekarbonisering af varmeforsyningen på fabrikken i Køln, siger Andreas Feicht, administrerende direktør i RheinEnergie.

Al elektrisk energi, der købes af Fords fabrikker, kommer nu fra vedvarende kilder. Siden 2008 har Ford-anlægget i Køln udelukkende købt elektricitet fra vedvarende kilder gennem RheinEnergie. I begyndelsen af året blev et nyt solcelleanlæg installeret på fabrikken i Valencia, som også vil blive udvidet yderligere og forventes at nå en kapacitet på 10 MWp i 2024.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start